Har du styr på, hvem der har det arbejdsmiljøretlige arbejdsgiveransvar?

Arbejdsmiljøloven foreskriver, at en arbejdsgiver skal sikre, at alt arbejde skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for alle ansatte. Det gælder dermed også vikarer. Men hvem er egentlig arbejdsgiver efter arbejdsmiljøloven? Og hvilke pligter medfører det?

 

Arbejdsgiverbegrebet
Det følger af arbejdsmiljølovens regler, at det er arbejdsgiveren, der skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige for de personer, som arbejdsgiveren har ansat til at udføre arbejde her i landet.

Når det skal afklares, om det er vikarbureauet eller brugervirksomheden, der er arbejdsgiver for en vikar efter arbejdsmiljøloven, beror det altid på en konkret vurdering. Her vil det være afgørende at kigge på følgende forhold i en samlet vurdering:

• Hvem har vikaren pligt til at stille deres arbejdskraft til rådighed overfor?
• Hvem instruerer og fører tilsyn med vikarens arbejde?
• Hvem sørger for de nødvendige (tekniske) hjælpemidler?
• Hvem bærer risikoen for arbejdsresultatet?

Derfor vil det oftest være brugervirksomheden, der har arbejdsgiveransvaret efter arbejdsmiljøloven. Det gælder, selvom det er vikarbureauet, der udbetaler vikarens løn, og har beføjelser til at afskedige vikaren.

Arbejdsgiveren har en række forpligtelser efter loven
Hvis man er arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens forstand, er man ansvarlig for, at arbejdsmiljøloven og de dertilhørende bekendtgørelser overholdes.

Helt generelt betyder det, at alle ansatte, herunder vikarer, skal have instruktion og oplæring i, hvordan de udfører deres arbejde uden farer, og de skal oplyses om de ulykkes- og sundhedsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet. Formålet er at undgå skader og erhvervssygdomme. Det er også vigtigt, at I som arbejdsgiver jævnligt følger op på instruktionen og oplæringen samt på, at jeres ansatte udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Instruktionsforpligtelsen skal være iagttaget allerede inden de ansatte begynder at udføre arbejdsopgaven/-erne. Omfanget af instruktion afhænger af det arbejde, som den ansatte skal udføre. Der stilles større krav til instruktionen, hvis arbejdet er forbundet med særlig ulykkes- eller sundhedsfare, eller hvis arbejdet skal udføres af unge eller nye i job.

Skal den ansatte som en del af sine arbejdsopgaver fx løfte varer, skal den ansatte instrueres i korrekt løfteteknik, og i hvordan man bruger eventuelle tekniske hjælpemidler. Skal den ansatte betjene en maskine eller anvende værktøj, skal der instrueres i, hvordan den maskine eller værktøj skal betjenes og eventuelt sikkerhedsudstyr anvendes.

Hvis en vikar kommer til skade
Hvis en vikar kommer til skade i arbejdet hos en brugervirksomhed, er det arbejdsgiveren, der har pligt til at til at anmelde arbejdsulykken, hvis der er udsigt til, at medarbejderen kan få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadesikringsloven.

Eksempler på erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadesikringsloven:

• Erstatning for varigt mén
• Erstatning for tab af erhvervsevne
• Dækning af behandlingsudgifter

Derudover skal arbejdsgiveren anmelde ulykken til Arbejdstilsynet, hvis hændelsen har medført, at medarbejderen har haft én eller flere dages fravær ud over den dag, hvor skaden er sket.