Ruslands invasion i Ukraine: Dansk Erhverv guider

Artiklen opdateres løbende.

Dansk Erhverv følger udviklingen tæt fra vores kontorer i Bruxelles og København og står klar til at rådgive medlemmerne om EU’s sanktioner mod Rusland og deres konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Dansk Erhverv kan hjælpe medlemmerne med den øjeblikkelige status på EU’s sanktioner imod Rusland og rådgive om, hvordan vi ser den sandsynlige udvikling med hensyn til yderligere sanktioner og deres konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Nuværende status

4. marts
Politiske forhandlinger om en ny forsvarsaftale
I Statsministeriet sidder partiledere fra Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i disse dage og forhandler med Regeringen om en ny forsvarspolitisk aftale, der skal styrke dansk forsvar.

På forhandlingsbordet ligger et forslag om at sætte det danske EU-forsvarsforbehold til afstemning i nær fremtid, et forslag om en principbeslutning, der skal løfte det danske forsvarsbudget til to procent af BNP samt et forslag om at give en straksbevilling til Forsvaret, som skal dække ekstraudgifterne i forbindelse med krigen i Ukraine.

Dansk Erhverv vurderer, at der kan landes en aftale indenfor de kommende dage. Dansk Erhverv bakkede tidligere i dag op om at øge det danske forsvarsbudget til to procent af BNP. Derudover støtter Dansk Erhverv også, at forsvarsforbeholdet fjernes.

Midlertidig beskyttelse af Ukrainske flygtninge (EU – dansk forbehold)
I går blev EU’s 27 medlemslande enige om at genaktivere rådsdirektivet ’Temporary Protection Directive’ fra 2001. Det sikrer, at fordrevne ukrainske borgere kan komme hurtigt til EU uden hindringer. Direktivet betyder konkret, at ukrainere opnår retten til at blive i et EU-medlemsland og indebærer adgang til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, sundhedsvæsenet, bolig, professionel assistance og sociale velfærdsydelser.

Den personlige beskyttelse betyder ikke, at personen automatisk har fået asyl, men personer under denne særlige ordning kan indgive en asylansøgning til ethvert tidspunkt under deres ophold. Du kan læse mere her.

Danmark har forbehold på dette område (Retsforbeholdet) og indgår derfor ikke i denne ordning. Regeringen er dog med repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere blevet enige om at lave en særlov, der skal give ukrainere adgang til det danske arbejdsmarked. Læs mere her.

3. marts
Mulig økonomisk kompensationspakke grundet energikrise
Kommissionen undersøger på nuværende tidspunkt muligheden for at beskytte den europæiske økonomi mod tilbageslag efter sanktioner mod Rusland, herunder stigende energipriser og potentielle gengældelsesforanstaltninger fra Kreml, fortæller fem EU-embedsmænd.

Pakken kan potentielt blive vedtaget allerede næste uge, forud et EU-topledermøde i Paris, d. 10. og 11. marts. Pakken er dog stadig under diskussion, men det tyder på, at dets elementer kan omfatte genbrug af eksisterende lån, ny gæld til lån i tilfælde af energiprisstigninger og ny vejledning om hurtig godkendelse af statsstøtte. Ift. Statsstøtte vil en række tiltag fortages på kort sigt, som man har arbejdet med i EU kommission tidligere. Særligt Magrethe Vestager har været fremme omkring sådanne tiltag, som potentielt kan vedrøre enten statsstøtte eller særlige lån til virksomheder.

Tiltagene vil hovedsageligt prioritere de mest ”skrøbelige” virksomheder, såsom virksomheder, der er gasintensive, og virksomheder, der udsat for international konkurrence. Det er en ramme, som kommissionen vil definere. 

Beskyttelsesdirektivet
Et midlertidigt beskyttelsesdirektiv blev i går foreslået af kommissionen, som vil beskytte og hjælpe flygtninge fra Ukraine. Loven vil som udgangspunkt vil som udgangspunkt gælde i et år med mulighed for forlængelse hver 6 mdr. EU-ambassadører har holdt endnu et ekstraordinært møde klokken 14.00 torsdag for at diskutere teksten til et direktiv om at give midlertidig beskyttelse i hele EU til ukrainske krigsflygtninge, ifølge flere diplomater.

Forsøget er at få teksten vedtaget i dag. Et af punkterne i diskussionen er, hvorvidt man skal udvide direktivet om midlertidig beskyttelse til at omfatte borgere fra tredjelande, der flygter fra krigen. Ifølge to diplomater beder Polen om kun at vedtage EU's beskyttelsesmekanisme for ukrainere og lade nationale regler være ansvarlige for tredjelandsborgere.

Danmark har retsforbehold ift. EU-asyllovgivning, og er derfor ikke bundet af direktivet. Regeringen har dog allerede oplyst, at der vil gøres plads til 20.000 ukrainske flygtninge.

Mattias Tesfaye har tillige oplyst, at ”vi kommer til at tage afsæt i det, man diskuterer her i Bruxelles. Jeg kan ikke afvise, at vi kommer til at justere lidt hist og pist, så det bliver en særlig dansk model. Men vi kommer ikke til at lave noget, der er dårligere, end det, man vedtager i resten af Europa.”Han skal fredag mødes med Folketingets partier om særloven. Tesfaye håber, at Folketinget vil være med til at hastebehandle den danske særlov, så den kan være på plads inden for ”et par uger”.

Ud over at hjælpe de ukrainere, der selv kommer til Danmark, gør Tesfaye det klart, at regeringen ikke vil melde sig ud af en eventuel frivillig fordelingsordning mellem EU-landene.

Vedtagne sanktioner mod Belarus
Nye sanktioner mod Belarus blev i går vedtaget, som resultat af Belarus' støtte til Ruslands invasion af Ukraine. Sanktioner omfatter en indefrysning af aktiver og et forbud mod at stille midler til rådighed for de anførte personer og enheder i Belarus – udover et rejseforbud, der gælder for anførte personer. Rådet har desuden indført yderligere restriktioner i handelen med varer – se mere om sanktionerne her.

Yderligere restriktioner på Belarus
Der er indført yderligere restriktioner på Belarus som følge af deres rolle i Ukraine-krigen. Det drejer sig om yderligere 22 belarusiske personer foruden yderligere restriktioner i forbindelse med handel med varer, der anvendes til produktion eller fremstilling af tobaksvarer, mineralske produkter, potaske, træprodukter, cementprodukter, jern- og stålprodukter og gummiprodukter. Der indføres også forbud mod eksport af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (dual use), som kan bidrage til Belarus' militære-, teknologiske-, forsvars- og sikkerhedsmæssige udvikling samt restriktioner for levering af relaterede ydelser. Du kan læse mere på EU og Udensrigsministeriets sider.

Nødhjælp: Sådan kan din virksomhed hjælpe
Behovet for nødhjælp til Ukraine er stort. Nødhjælpsorganisationer opfordrer virksomheder til at give pengedonationer i stedet for varer. Læs mere her.

2. marts
Swift-sanktioner m.v.
Der er i dag kommet klarhed over specifikt hvilke banker der blokeres fra SWIFT – sådan som det blev forudset ved 3. sanktionspakke.

Der forbydes levering af specialiserede tjenester til finansielle betalingsmeddelelser (SWIFT) til visse russiske kreditinstitutter og deres russiske datterselskaber. Disse er VTB, Bank Otkritie, Novikombank, Promsvyazbank, Rossiya Bank, Sovcombank og VEB. Disse banker vil således være udelukket af SWIFT-systemet.

Der indføres endvidere et forbud mod investering, deltagelse og bidrag til fremtidige projekter co-finansieret af Russian Direct Investment Fund. Med visse undtagelser forbydes levering m.v. af eurosedler til Rusland ligeledes. Særligt fremhævet i Ursula von Leyens pressemeddelse, anses banken som værende ”the single most important financial institution in Russia”. Sanktionen vil således paralysere milliarder udenlandske beholdninger. 

Der kan læses mere om de økonomiske sanktioner på Kommissionens hjemmeside:
Udelukkelse af SWIFT

Lovteksten findes her: 
Lovtekst

28. februar
Rusland lukker sit luftrum for Danmark og mange andre lande
Rusland har mandag forbudt luftfartsselskaber fra 36 lande og områder, herunder Danmark, at benytte russisk luftrum.

Det sker, efter at EU søndag forbød Rusland at benytte dets luftrum.

Lukningen af russisk luftrum vil få konsekvenser for danske virksomheder med aktiviteter i Fjernøsten som Kina, Japan og Korea.

”Vi forventer, at mange af de direkte ruter mellem EU og destinationer i Fjernøsten på kort sigt midlertidigt aflyses, og andre vil finde alternative flyruter som fx syd om Rusland. Hvis man ikke kan flyve gennem russisk luftrum, er der risiko for at det for mange flyselskaber vil betyde en markant længere flyvetid, og at det ikke er økonomisk bæredygtigt eller konkurrencedygtigt. Det betyder, at man som passager fra Europa kan risikere at skulle ud på en markant længere omvej med flere stop, hvis man skal til fx Fjernøsten. Hvis man ser på transport af luftfragt, må der også forventes en tilpasning af flyveplanerne, og der må påregnes øgede transittider og forventes stigende fragtrater.” siger Jesper Kronborg, branchedirektør for Dansk Erhverv Transport.

3. sanktionspakke
EU vedtog 28. februar en 3. sanktionspakke mod Rusland. Detaljerne af 3. sanktionspakke er endnu ikke helt klare, men pakken indeholder bl.a. følgende elementer:

• Udvalgte russiske banker vil blive blokeret fra SWIFT-systemet.
• Der skal lukkes for de såkaldte “gyldne pas”, hvor russere kan købe statsborgerskab i andre lande og dermed få adgang til disse landes finansielle systemer.
• Der etableres en transatlantisk taskforce, som skal sikre en fuld og koordineret implementering af sanktionerne.
• Der koordineres tættere om disinformation og andre former for hybrid krigsførelse.
• Russiskejede, -registrerede eller -kontrollerede fly, herunder russiskchartrede private fly, forbydes at lande i, lette fra eller overflyve EU-landenes territorier. 
• Transaktioner vedrørende forvaltning af Ruslands centralbanks reserver og aktiver, herunder transaktioner med juridiske personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller efter anvisning fra Ruslands centralbank, forbydes.
• Sanktioner mod personer og enheder: Yderligere 26 personer og en juridisk enhed omfattes.

Dansk Erhverv følger udviklingen tæt fra vores kontorer i Bruxelles og København og opdaterer løbende, når vi ved nærmere.

Læs Udenrigsministeriets opsummering af 3. pakke her:
EU-sanktioner som følge af Ruslands invasion af Ukraine (per 28. februar) (thetradecouncil.dk)

25. februar
2. sanktionspakke
Fredag den 25. februar vedtog EU-landene en skærpet sanktionspakke imod Rusland i lyset af den fortsatte russiske invasion af Ukraine. Pakken blev offentliggjort natten til lørdag og rummer markante stramninger og udvidelser i forhold til den første sanktionspakke, som EU vedtog dagen før (24. februar).

Udenrigsministeriet har samlet hovedpunkterne af 2. sanktionspakke i en fin opsummering her:
Flere EU-sanktioner som følge af Ruslands invasion af Ukraine (thetradecouncil.dk)

Dansk Erhverv anbefaler alle danske virksomheder, der handler med eller har aktiviteter i Rusland, til at læse Udenrigsministeriets opsummering. Udenrigsministeriet har desuden oprettet en hotline for danske virksomheder, hvor de kan få svar og afklaring på, hvad de nye EU-sanktioner konkret betyder for deres virksomhed, og hvordan de skal forholde sig i den nuværende situation.

Dansk Erhverv opfordrer til, at man benytter sig af denne hotline, idet sanktionerne er blevet udarbejdet med stor hast fra EU’s side, hvorfor der vil være en del fortolkningsspørgsmål, ligesom der i sanktionerne eksisterer en række undtagelser bl.a. vedrørende eksport af medicin, humanitære indsatser og i forhold til europæiske datterselskabers virke i Rusland.

Selve EU’s retsakter med de nye sanktionerne, som Udenrigsministeriet henviser til, er udgivet i flere udgaver af Den Europæiske Unions Tidende og kan læses her: Access to the Official Journal - EUR-Lex (europa.eu)

Man er også velkommen til at kontakte Dansk Erhverv med kontaktpersonerne Lasse Hamilton Heidemann og Michael Bremerskov Jensen. Se kontaktoplysninger nederst på siden.

Du kan se de konkrete retsakter i 2.pakke her

Rejser til Rusland og Ukraine
Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Ukraine. Udenrigsministeriet har hævet sikkerhedsniveauet i rejsevejledningen for Ukraine til rød. Alle danskere i Ukraine opfordres til at forlade landet omgående. Følg med her.

Samtidig fraråder Udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til Rusland og opfordrer danskere i landet til at arrangere hjemrejse, mens det stadig er muligt. Udenrigsministeriet har hævet sikkerhedsniveauet i rejsevejledningen for Rusland til til orange (vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser) for hele landet med undtagelse af områder i rød, hvortil alle rejser fortsat frarådes. Følg med her.

Læs Udenrigsministeriets pressemeddelelse om EU's 1. sanktionspakke mod Rusland

Bred palet af spørgsmål
Der er mange spørgsmål, der presser sig på i den aktuelle situation, og usikkerhed er i sig selv skadeligt og rammer konkret ned i driftsmæssige spørgsmål for virksomhederne.

”Det kan eksempelvis være, om man tør at sende varer afsted til russiske kunder med en betalingsfrist på f.eks. 30 dage i lyset af, at russiske banker kan være blevet afskåret fra kommunikation med vestlige banker i den periode, hvorfor de russiske kunder ikke vil kunne betale for de danske eksportvarer.

Der kan også være spørgsmål om, hvorvidt man som dansk importør af russiske varer bør fjerne disse varer fra hylderne af CSR-hensyn,” siger Michael Bremerskov Jensen, fagchef for international handel i Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv kan også rådgive om mulige eksport- eller importforbud, udvidelse af tidligere restriktioner på samhandlen mellem EU og Rusland, herunder eksportkontrol af dual-use produkter, samt eventuelle finansielle sanktioner imod Rusland.

”Der findes ikke eksakte svar på disse påtrængende spørgsmål, men Dansk Erhverv vil gøre sit yderste for at give medlemmerne så præcis og rettidig rådgivning som mulig,” siger Michael Bremerskov Jensen.

Virksomheder med forretninger i Rusland
Virksomheder, der har forretninger i Rusland, bør allerede nu kigge nærmere på, om der er alternative eksport- eller sourcing-markeder i stedet for Rusland set i lyset af, at der er stor risiko for, at Rusland på kort tid kan ramme så hårde vestlige sanktioner, at det kan påvirke samhandlen mellem Danmark og Rusland i markant negativ retning og medføre tabt omsætning eller mistede eksportordrer.

Konsekvens ved import- og eksportforbud
Hvis EU går længere op ad sanktionsstigen og indfører import- og eksportforbud, så samhandlen med Rusland bliver begrænset, kan det i yderste konsekvens betyde, at der vedtages en generel EU-handelsboykot af Rusland, at alle russiske banker kobles af SWIFT-systemet, og at danske datterselskaber i Rusland kan blive pålagt et salgsforbud. Dette vil være det værst tænkelige scenarium for dansk erhvervsliv og formentlig også resultere i hårde russiske gengældelsessanktioner, herunder mulig reduktion af de vigtige russiske olie- og gasleverancer til EU.