11.000 vil gå på Arne-pension i 2022 - øger manglen på arbejdskraft

Netop offentliggjorte tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at godt 34.000 personer har søgt om ret til tidlig pension.

 

Tallet dækker over, at 12.000 personer har fået den maksimalt mulige ret til tidlig pension, mens godt 13.000 personer har fået tildelt ret til et eller to år på tidlig pension. Dertil har – eller har haft – godt 6.500 personer mulighed for at komme med yderligere dokumentation, der kan give dem ret til tidlig pension, eller til at få flere år på ydelsen end først tildelt.

Alene i 2022 vil 11.000 personer gå på tidlig pension, heraf har 3.700 personer allerede påbegyndt ordningen pr. 1. januar.

"11.000 på tidlig pension i 2022 giver virksomhederne endnu større rekrutteringsudfordringer, end de har i forvejen. Der er ikke dokumentation for udbredt nedslidning i målgruppen, og derfor indebærer ordningen et tab af værdifuld arbejdskraft," siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

Timingen er dårlig
Det er desværre ikke veltimet i forhold til de økonomiske konjunkturer, at et stort antal danskere nu får tildelt en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen har nået rekordhøje niveauer, og virksomhederne slår historisk mange ledige stillinger op. Manglen på arbejdskraft er ekstremt høj på tværs af dansk erhvervsliv, og risikoen for en egentlig overophedning må desværre siges at være meget reel i øjeblikket.

Det er derfor også uhyre vigtigt, at regeringen nu tager skeen i den anden hånd og får lavet reformer, der øger arbejdsbuddet. Det skal tilmed gå hurtigt, da manglen på arbejdskraft i mange brancher nu er akut. Her på den korte bane er der brug for at regeringen gør der nemmere for virksomhederne at rekrutterer udenlandsk arbejdskraft. Dertil bør den offentlige beskæftigelse løbende reduceres fra de nuværende rekordhøje niveauer.

Arne-pensionsordningen kan øge regional skævvridning af væksten i Danmark
Det springer i øjnene, at der er en klar overvægt af ansøgere til den nye Arne-pensionsordning iblandt kommunerne uden for de større byer – det gælder særligt blandt de nordjyske kommuner.

Det skal formentligt ses i sammenhæng med, at en større andel af de beskæftigede trådte ud på arbejdsmarkedet i en tidlig alder og dermed har opbygget den nødvendig anciennitet på minimum 42 år. Det kan dertil også spille en rolle, at der er relativt flere jobs inden for industrien, landbruget og byggeriet i de nordjyske kommuner.

Det er bestemt ikke uden udfordringer, at der er et overtal af ansøgere til Arne-pensionsordningen i kommunerne uden for de større byer. Det betyder, at flere kommuner vil opleve, at relativt mange af de beskæftigede i kommunen vil forlade arbejdsmarkedet i løbet af 2022. Det sker på et tidspunkt, hvor ledigheden er meget lav, og manglen på arbejdskraft er rekordhøj. Det kan derfor også blive meget vanskeligt for de lokale virksomheder at rekruttere ny arbejdskraft som erstatning for de medarbejdere, der siger op for at gå på tidlig pension.

Dermed vil Arne-pensionsordningen øge manglen på arbejdskraft lokalt i de hårdest ramte kommuner. Det er en tendens, der trækker i retning af at øge forskellen i den økonomiske aktivitet mellem by og land. Arne-pensionsordningen accelererer simpelthen faldet i arbejdsstyrken i de hårdeste ramte kommuner og dermed det lokale vækstpotentiale. Det er en kedelige og måske nok også overset bivirkning ved Arne-pensionsordningen. Arne-pensionsordningen vil simpelthen øge de økonomiske vækstforskelle på tværs af landet.