; ;
Gemt

Hændelsen i Fields den 3. juli 2022

crimestat - 19. juli 2022

Stærkt samarbejde mellem Politiet, Dansk Erhverv og butikkerne i og omkring Fields hjalp med at lette arbejdet for såvel Politiet, som butikkerne, efter den tragiske hændelse i Fields, søndag den 3. juli 2022.

 

Søndag den 3. juli 2022 sidst på eftermiddagen dræbte og sårede en gerningsmand flere personer i Fields på Amager.

Dansk Erhverv har en meget stor andel af butikkerne i Fields som medlemmer, hvorfor Dansk Erhverv allerede først på aftenen om søndagen rakte ud til Københavns Politi og PET og tilbød assistance ift. at være mellemmand ift. butikkerne. Sidst på aftenen rakte Dansk Erhverv endvidere ud til Dansk Erhvervs Sikkerhedsudvalg og orienterede om første status på hændelsen ligesom der blev opsat et møde i udvalget mandag morgen, hvor hændelsen blev drøftet og erfaringer blev udvekslet.

I løbet af mandagen var Dansk Erhverv løbende i dialog med Københavns Politi ift. bl.a. at skaffe adgang til centret. I løbet af tirsdag aften og onsdag morgen udsendte Dansk Erhverv mail til alle medlemmer med butikker i Fields, med råd om alt fra fødevarehåndtering, til arbejdsmiljø, ansættelsesret og kameraovervåning, samt kontaktoplysninger på relevante personer i Dansk Erhvervs afdelinger for Handel, Ansættelsesret og Arbejdsmiljø, der ville kunne bistå efter behov. Dialogen med politiet forsatte sideløbende, ligesom der også var dialog med PET. Sidst på onsdagen kunne vi meddele butikkerne, at politiet havde overladt centret til Fields.

På baggrund af hændelsen, har Dansk Erhverv sammen med PET tilrettelagt et kursus om håndtering af lignende hændelser. Kurset afholdes den 13. september 2022 og du kan tilmelde dig her: Forebyg og afværg terrorangreb (danskerhverv.dk).