Skærpede kriterier på Svanemærket

Der stilles nu skrappere krav til det Nordiske officielle miljømærke, Svanemærket for at fremskynde omstillingen til en mere cirkulær tekstilindustri. Med skrappere krav til Svanemærket får tekstilbranchen et stærkt værktøj, der kan bidrage til at reducere klima- og miljøbelastningen. Få her et overblik over de mest essentielle nye krav.

 

For at fremskynde omstillingen til en mere cirkulær tekstilindustri og reducere klima- og miljøbelastningen indføres nu også skrappere krav på det Nordiske officielle miljømærke Svanemærket. 

I versionen 5.0 skal produkter bl.a. overholde flere krav til design og kemikalier, højere kvalitet og forlænget levetid. Dermed læner Svanemærket sig op ad Tekstilstrategiens kriterier.  

”Med Svanemærkets nye krav får tekstilbranchen et stærkt værktøj til den indsats, som er helt afgørende for en grøn omstilling,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark. 

Her er en oversigt over de mest essentielle nye krav 

Design til genanvendelse   
For at sikre, at tekstiler bliver designet til genanvendelse, stiller Svanemærket bl.a. skrappe krav til uønskede kemikalier og forbyder plast- og metaldele, som kun har et dekorativt formål. Derudover bliver det nu også muligt at anvende genbrugte tekstiler, der opfylder en række krav, til re-design.  
 
Forbud mod afbrænding af usolgt tøj   
For at undgå overproduktion forbyder Svanemærket nu også afbrænding eller deponi af usolgt tøj. Desuden skal producenterne informere Svanemærket om, hvad de gør med overskudsprodukterne.    
 
Skrappere krav til naturlige og syntetiske fibre   
Bomuld, der bruges i svanemærket tøj, skal være GMO frit og 100 procent økologisk eller genanvendt. Uld skal være certificeret økologisk eller genanvendt uld. For arbejdstøj gælder særskilte krav. Syntetiske fibre skal enten være genanvendte eller fremstillet af fornybare råvarer. Cellulosefibre skal være FSC eller PEFC certificerede.   
 
Flere holdbarheds- og kvalitetstests  
Nye kriterier indenfor holdbarhed inkluderer, at tekstiler skal testes for slid-, gnidnings-, træk-, og sømstyrken, samt farveægthed ved påvirkning af sved og savl. Disse test baserer sig på ISO-standarder. Derudover indføres skrappere krav til elasticitet og krympning, og farveægthed til lys er blevet udvidet til flere produktgrupper (bl.a. badetøj, udendørs tøj) og pilling (bl.a. fleece).   
 
Kemikalier   
Blandt de kemikalier, der i den nye version bliver forbudt, er CMR stoffer og kemikalier, der indeholder silikoner. Derudover stilles der specifikke krav til VOC i trypkasta, PFAer, biocider og antibakterielle stoffer, metalkompleksfarvestoffer- og pigmenter.   
 
Implementering af Best available techniques (BAT)  
Det skal påvises, at den energi, der bruges ved fx vask, tørring, blegning og hærdning i forbindelse med indfarvning, trykning og efterbehandling af tekstiler, måles og sammenholdes med BAT niveauer eller egne tal, inden implementering af effektiviseringsteknikker. Det betyder, at vandforbrug i forbindelse med vådprocesser, fx indfarvning, trykning og efterbehandling af tekstilet, skal måles. Derudover skal det dokumenteres, at produktionsanlæggene har implementeret et minimum af BAT vand- og energieffektivitetsteknikker eller tiltag for egenproduktion af solenergi.   
 
Nye testkrav til mikroplast  
Et andet nyt krav til svanemærkede tekstiler er, at producenterne fremover skal måle, hvor meget mikroplast der afgives ved vask af syntetiske tekstiler. Dette skal måles med en standardiseret testmetode, og der opfordres til, at resultatet viderebringes til et kompetent fagmiljø med henblik på at kunne fastsætte en grænseværdi over tid.   
 
Flere krav til dokumentation af sociale forhold   
Produktionsstederne for svanemærkede tekstiler skal overholde FN’s konventioner for arbejdstagerrettigheder (ILO), som blandt andet forbyder tvangsarbejde, børnearbejde og diskrimination, og som stiller krav til løn og arbejdstid. Svanemærket tager også på kontrolbesøg hos alle produktionssteder, uanset hvor i verden de er.