Bortvisning for bevidst snyd med timeregnskab var berettiget

Vestre Landsret har for nylig fastslået, at det udgjorde et alvorligt tillidsbrud, at en butikschef bevidst havde påført flere timer i timeregnskabet, end hun faktisk havde arbejdet. Dansk Erhverv førte sagen for virksomheden.

 

Sagen kort
Sagen omhandlede en medarbejder, der blev ansat som butikschef i en detailhandelsvirksomhed i starten af 2017.

Arbejdstiden for alle butikkens medarbejdere, herunder butikschefen, skulle i overensstemmelse med virksomhedens personalehåndbog registreres på en såkaldt tilstedeværelsesliste. Listen skulle ifølge personalehåndbog føres omhyggeligt, korrekt og dagligt, før butikschefen gik hjem.

Cirka én gang om måneden blev der afholdt et statusmøde mellem butikschefen og hendes nærmeste chef, distriktschefen. Af et referat fra et møde den 10. oktober 2019 fremgik, at butikschefen skulle arbejde minimum 45 timer hver uge, indtil hendes timeunderskud var i nul, samt at hun skulle have minimum én lukkevagt om ugen. Tilsvarende fremgik af næste månedsmøde i november 2019 med en tilføjelse om, at det skulle ske ”NU”. Begge referater var underskrevet af butikschefen.

Snyd med timeregnskabet
I slutningen af januar 2020 fik distriktschefen mistanke om, at butikschefen påførte flere timer i tilstedeværelseslisten, end hun faktisk arbejdede. En anden medarbejder havde fortalt, at butikschefen registrerede, at hun var der til lukketid, selvom det ikke var tilfældet. Ved en gennemgang af videoovervågningen sammenholdt med tilstedeværelseslisten, kunne distriktschefen konstatere, at butikschefen på fire konkrete datoer i januar 2020 havde skrevet i alt 11,5 timer mere på, end hun faktisk arbejdede. Tre af de fire datoer var lukkevagter.

Bortvisningen
Den 3. februar 2020 blev der afholdt et møde, hvor distriktschefen mundtligt bortviste butikschefen grundet snyd med timeregnskabet. På mødet blev butikschefen bedt om at aflevere sine nøgler, hvilket hun gjorde. Den 4. februar 2020 sygemeldte butikschefen sig til en underordnet, da hun ikke havde fået bortvisningen på skrift. Den 10. februar 2020 modtog butikschefen den skriftlige bortvisning med posten.

Butikschefen protesterede mod bortvisningen og anlagde efterfølgende sag mod virksomheden. Sagens tema var, om bortvisningen var berettiget, samt fra hvilket tidspunkt bortvisningen skulle regnes.

Rettens afgørelse
Landsretten stadfæstede byrettens dom og fandt det godtgjort, at butikschefen bevidst havde foretaget urigtige tidsregistreringer for 11,5 timer, som hun ikke havde erlagt, hvilket måtte anses for et alvorligt tillidsbrud i stillingen som butikschef.

Virksomheden var derfor berettiget til at bortvise butikschefen.

Landsretten lagde vægt på, at virksomheden kort forinden havde indskærpet kravene til arbejdstid og antal lukkevagter, og at butikschefen ikke havde dokumenteret, at hun faktisk havde arbejdet minimum 45 timer ugentligt.

Endelig fandt landsretten, at bortvisningen skete på mødet den 3. februar 2020. Her blev der lagt vægt på vidneforklaringerne, samt på at butikschefen blev bedt om at aflevere nøglerne til butikken, hvilket hun gjorde.

Dansk Erhverv bemærker
Dommen er i tråd med tidligere retspraksis, hvorefter det udgør en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvis medarbejderen bevidst foretager en forkert registrering af arbejdstiden, som indebærer en berigelse af medarbejderen på bekostning af virksomheden.

Endvidere bekræfter dommen, at det i sager, hvor der rejses spørgsmål om, hvorvidt en bortvisning overhovedet har fundet sted, tillægges særlig vægt, hvis arbejdsgiveren har bedt medarbejderen om at aflevere nøglerne til virksomheden.

Dansk Erhverv anbefaler, at medlemmer tager kontakt til os for konkret rådgivning, inden der træffes beslutning om bortvisning af en medarbejder.