Dansk Erhverv har stillet Rikke Dreyer, chefkonsulent i Miljømærkning Danmark, tre spørgsmål om offentlig-privat samarbejde.

Hvordan kan vi skabe bedre forudsætninger for det gode offentlig-private samarbejde?
Vi har alle sammen en bunden opgave med at nedbringe klimabelastningen, så Danmark kan nå målet om 70 % CO2-reduktion i 2030. Det indebærer, at vi også skal nedbringe klimabelastningen fra de 380 milliarder offentlige indkøbskroner. Indkøb af alt fra mad, bleer og rengøring til møbler, bygninger og barnevogne har nemlig stor betydning for miljø og klima. Alene på klimasiden medfører det offentlige indkøb en årlig drivhusgasudledning på i alt ca. 12 mio. ton (opgjort i 2019).

Heldigvis har mange allerede opsat lokale, regionale og statslige mål for grønnere og mere bæredygtige indkøb, og det er trods krisetider svært at forestille sig, at dette fokus ikke bliver endnu større i fremtiden. At nå målene er en fælles opgave, som der skal skabes tid til at løse, og som kræver dialog, involvering og engagement fra mange. Her er politisk og ledelsesmæssig vilje og fokus den altafgørende faktor for at sikre, at området prioriteres, og at der afsættes de nødvendige ressourcer.

Forum for Bæredygtige Indkøb er et af de initiativer, som arbejder for at fremme grønne indkøb. I Forum skaber vi rammerne for dialog, videndeling og netværksdannelse. Vi samler hvert år hundredvis af aktører på tværs af brancher og sektorer i temagrupper og til konferencer. Det gode budskab er, at der er masser af eksempler på gode løsninger, som kan komme mange til gavn. Derfor indsamler, beskriver og deler vi de gode historier om grønne indkøb på hjemmesiden denansvarligeindkober.dk, LinkedIn-side og i nyhedsbreve. Vi har dem også med som omdrejningspunkt i vores arrangementer.

Hvad kan vi gøre for at styrke tilliden og gennemsigtigheden i offentlig-privat samarbejde?
Her er der brug for enkle værktøjer, som kan hjælpe med at gøre det komplekse mere enkelt for ordregiver og sikre øget transparens for leverandørerne. Det er nemlig hverken en let opgave at være grøn indkøber eller grøn leverandør. For indkøberen er der en vrimmel af parametre, som man skal sætte sig ind i, forstå og tage stilling til. Parametre, som det ofte er vanskeligt at få det fulde indblik i, og som det er tæt på umuligt at sammenligne. Det kan være oplysninger om fx energiforbrug, kvalitet, indhold af kemi, materialevalg, fremstillingsproces osv. I det omfang oplysningerne overhovedet er tilgængelige, er de ikke nødvendigvis sammenlignelige. De kan nemlig være opgjort forskelligt og være baseret på vidt forskellige test- og målemetoder.

Både Svanemærket og EU-Blomsten er eksempler på værktøjer, der gør det mere enkelt for leverandører og ordregivere. Styrken ved begge miljømærker er, at de gør det vanskelige enkelt, så ordregiver blot skal efterspørge mærkerne fremfor selv at skulle formulere miljøkrav og foretage den indviklede sammenligning af miljøoplysninger. Miljømærker giver samtidig fuld gennemsigtighed for leverandørerne, fordi kravene er tilgængelige open souce på ecolabel.dk. Samtidig er alle krav og kriterier udviklet i en åben proces, hvor interessenter har mulighed for indflydelse.

Københavns Kommune har siden 2018 gennemført markedsdialoger for at få flere miljømærkede produkter på markedet. Erfaringerne viser, at tidlig og fokuseret dialog med markedet kan bidrage til både øget tillid, gennemsigtighed og effekt i markedet. Eksempelvis er antallet af handelsnavne mere end femdoblet siden markedsdialogen om flere miljømærkede kontormøbler i 2018, mens antallet af licenshavere med svanemærket legetøj er vokset fra en til fire siden en tilsvarende markedsdialog i 2018.

Hvordan kan vi fremme grønne og innovative offentlige indkøb?
Lad os starte med et reality check: Der er travlt i de kommunale indkøbsfunktioner, som i snit har 3-4 udbudskonsulenter, typisk med en økonomisk og juridisk baggrund, mere end 200 udbudspligtige indkøbsområder, der skal genudbydes hvert 4. år, samt mange andre opgaver - herunder kontraktstyring, compliance og erfaringsopsamling. Dertil kommer, at udbud både er svære og risikofyldte.

Der er med andre ord (igen) brug for værktøjer, der gør det så enkelt som muligt for de offentlige indkøbere at tage miljøhensyn i udbud, kontrollere at kravene er opfyldt, kommunikere miljøhensynene til brugerne, og at finde de mere miljørigtige varer på en given aftale; fx ved brug af miljømærker i e-handelssystemer.

Derfor er også brug for en prioriteret indsats: På områder hvor der findes enkle værktøjer som fx gode og troværdige mærkningsordninger, kan man spare tid og ressourcer ved at bruge disse. Tid og ressourcer kan så allokeres til de områder, hvor løsningerne ikke ligger lige for, og hvor der kan være brug for mere innovative udbud.