Tre Skarpe om OPS med Rikke Slavensky, NP Advokater

Rikke Slavensky er Partner og advokat i NP Advokater og en af landets førende specialistadvokater inden for udbudsret og rådgiver både ordregivere og tilbudsgivere om alle aspekter inden for udbud. Dansk Erhverv har stillet Rikke Slavensky tre spørgsmål om offentlig-privat samarbejde.

 

Ifølge Rikke Slavensky er det vigtigt det gode offentlig-private samarbejde, at ordregiver tænker ud af boksen, at der er gennemsigtighed i kravene i udbuddene, og der er dialog før, under og efter udbudsprocessen. For at fremme grønne og innovative offentlige indkøb peger Rikke Slavensky på muligheden for at stille krav om bindende CO2-reduktionsmål i offentlige indkøb, ligesom der kan tages flere frivillige værktøjer i brug, f.eks. erfaringsudveksling.

Hvordan kan vi skabe bedre forudsætninger for det gode offentlig-private samarbejde?
Det offentlige Danmark indkøber årligt for ca. 400 mia. kr. årligt hos private. Ud af dette konkurrenceudsættes opgaver for ca. 150 mia. kr. årligt gennem EU-udbud. Der er derfor et stort offentligt-privat samarbejde i Danmark.

Hos NP Advokater har vi siden 2015 rådgivet om samhandlen mellem det offentlige og det private. Baseret på vores erfaringer inden for denne samhandel forudsætter et godt offentlig-privat samarbejde bl.a. at den offentlige myndighed kender det marked, man henvender sig til både når det drejer sig om aktørerne på markedet og når det drejer sig om de løsninger markedet kan tilbyde både nu og her og i fremtiden. Dette kendskab kan ordregiver opnå gennem dialog med markedet.

En velafbalanceret kontrakt eller rammeaftale, hvor der fra ordregivers side er foretaget en rimelig fordeling af både rettigheder og risici og hvor der er taget hensyn til det konkrete marked, og de forhold, der gælder for markedet, er også med til at skabe et godt samarbejde mellem parterne. Det samme gælder en kontrakt eller rammeaftale, hvor ordregiver stiller de krav til ydelsen/varen, som markedet kan tilbyde på tidspunktet for konkurrenceudsættelsen. Markedskendskab er dermed en vigtig forudsætning for et godt offentligt-privat samarbejde – både for det gode samarbejde, men også for den mest effektive udnyttelse af det offentliges økonomiske ressourcer.

Udbudsreglerne er ikke til hinder for det gode offentlig-private samarbejde, da ordregiver inden for rammerne af reglerne har mulighed for både dialog før, under og efter en udbudsproces. Der er således muligheder for både markedsundersøgelser, markedsdialog, forhandling og dialog inden for rammerne af udbudsreglerne, som vil kunne bidrage til et godt offentlig-privat samarbejde. Det kræver blot, at ordregiver benytter sig af mulighederne og tænker lidt ud af boksen i stedet for blot et offentligt udbud eller et begrænset udbud.

Hvad kan vi gøre for at styrke tilliden og gennemsigtigheden i offentlig-privat samarbejde?
Tillid til at ordregiver konkurrenceudsætter opgaverne på grundlag af saglige krav, og gennemsigtighed om indgåelse af offentlige kontrakter er afgørende forudsætninger for et godt offentlig-privat samarbejde.

Er der ikke tillid til en reel og saglig konkurrenceudsættelse kan dette i sidste ende resultere i manglende konkurrence, og dermed manglende effektiv udnyttelse af det offentliges økonomiske ressourcer.

Ved gennemsigtighed i offentlig konkurrenceudsættelse tænkes oftest på gennemsigtighed i tilbudsevalueringen eller aktindsigt fra tilbudsgiverne efter endt konkurrenceudsættelse, men også gennemsigtighed i ordregivers baggrund for de stillede krav til ydelsen og kontraktkrav kan være med til at styrke det offentlig-private samarbejde.

Erfaringsmæssigt opnås et langt bedre samarbejde og forståelse for ordregivers behov, hvis ordregiver gennem dialog enten før eller under en udbudsproces giver markedet indsigt i ordregivers valg og krav. Ordregiver opnår herved bedre tilbud, færre indsigelser og et bedre samarbejde med vindende leverandør. Statistisk set opnår ordregivere også mere optimale tilbud og færre indsigelser ved at anvende de udbudsprocedurer, der giver mulighed for dialog med markedet, og det er derfor trist læsning, når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ”Status for offentlig konkurrence 2022” viser at anvendelsen af de fleksible udbudsformer er faldet i 2021 i forhold til 2020. En opfordring herfra skal derfor lyde til at anvende en af de fleksible udbudsprocedurer, hvor dette er muligt.

Hvordan kan vi fremme grønne og innovative offentlige indkøb?
Der er et meget stort fokus på grønne indkøb, hvor ordregiver er med til at fremme den grønne omstilling og innovation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ”Status for offentlig konkurrence 2022” viser da også at lige knap 60 % af de danske EU-udbud indeholder potentielle grønne krav, mens det i 2022 alene var 44 % af de danske EU-udbud.

Selvom der er fremgang for grønne krav, kan grønne og innovative offentlige indkøb dog fremmes yderligere. Krav om f.eks. bindende CO2 reduktionsmål i offentlige indkøb vil gøre det obligatorisk for ordregivere at tænke CO2 reduktion ind i offentlige indkøb, men også mere frivillige værktøjer som f.eks. deling af erfaringer og gode eksempler på grønne krav, der har fokus på de fordele ordregiver opnår ved grønne udbud – både i forhold til den leverede ydelse og økonomien – kan være med til at fremme den grønne omstilling yderligere.

Der er mange udbudsretlige værktøjer, som ordregiver kan anvende for at fremme den grønne omstilling både i form af krav til leverandørernes egnethed og krav til klima og miljø til selve ydelsen/varen. Udbudsreglerne hindrer således ikke i sig selv fremmelsen af grønne og innovative offentlige indkøb. Hos NP Advokater rådgiver vi ordregiverne om, hvilke udbudsretlige værktøjer, der bedst understøtter ordregivers fremmelse af den grønne omstilling i det konkrete udbud, ligesom vi bistår de private leverandører i forhold til hvordan de mest effektivt viser, at de skiller sig positivt ud i forhold til bæredygtighed og den grønne omstilling.