Dansk Erhverv: Regeringen spiller hasard med den danske model

Regeringens udspil til højere løn i den offentlige sektor er en regulær torpedo mod den danske model. Det giver en risiko for en negativ lønspiral, vil skade konkurrenceevnen og løser ikke mangelsituationen på hænder, lyder det fra Dansk Erhverv.

 

I et nyt udspil vil regeringen nu bruge milliarder til at løfte lønnen for visse grupper i det offentlige. Dermed er det en politisk beslutning, at en gruppe offentligt ansatte skal have ekstraordinært meget mere i løn, og det går lodret imod den danske model.

”Det er en meget farlig vej at gå ned ad. Løn skal ikke være en del af nogen valgkamp. Det kan meget vel gå hen og udvikle sig til valgkampe, hvor vi ser det ene højere lønvalgløfte efter det andet. Massive lønstigninger koster samfundet, og det skader konkurrenceevnen. Og så må jeg sætte to streger under, at spørgsmålet om løn hører hjemme i forhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Der er der virkelig mange gode grunde til, at det er sådan og til, at der skal holdes fast modellen. Vi anbefaler derfor klart, at man afventer Lønstrukturkomitéens anbefalinger i stedet for at gøre lønspørgsmålet til en del af valgkampen,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

 

Reformer er vejen frem
Brian Mikkelsen tilføjer, at regeringen træder forkert med sit forslag.

”Vi skal selvfølgelig løse problemerne i sundhedssektoren, men et direkte angreb på den danske model med løfter om permanente lønstigninger er ikke vejen. Vi skal en anden vej. Vejen frem er reformer, der sikrer mere arbejdskraft - og her mangler regeringen og Folketinget at levere. Det burde være samtaleemne nummer 1 for den sidste uge af valgkampen - og reformer bør stå på side 1 i et nyt regeringsgrundlag. Får vi ikke de reformer, der sikrer flere kollegaer, så går det ud over virksomhedernes konkurrencevne og servicen i velfærdssamfundet. Det er nemlig både i det offentlige og i det private, at vi mangler hænder og hoveder,” siger Brian Mikkelsen.

Lønløft for lånte penge
Regeringens lønløfte finansieres ved at trække på råderummet, hvilket er endnu en problematisk faktor.

”Det betyder jo konkret, at der er færre penge til yderligere investeringer i for eksempel velfærd, digitalisering og den grønne omstilling i fremtiden. Der er jo også kun et frit råderum at bruge af i 2030, fordi regeringen tilbage i januar brød med mange års tradition om ikke lade det offentlige låne penge til et frit råderum i de økonomiske planer. Med andre ord er den offentlige kasse altså allerede tom i 2030, når vi tager højde for, at vi bliver flere ældre, når vi har betalt de stigende omkostninger til forsvaret, og hvis vi som samfund ikke ønsker at lånefinansiere til et øget offentligt forbrug,” siger Brian Mikkelsen.