Dansk Erhverv: En halvhjertet velfærds-finanslov

Regeringens forslag til en finanslov for året 2023 er en lappeløsning, der forsøger sig med plastre på såret, men ikke for alvor lægger skinnerne ud til fremtidens velfærd.
Læs mere om Dansk Erhvervs syn på finansloven på velfærdsområdet her

 

I sidste uge kom regeringens bud på en finanslov for det kommende år. Det er en finanslov, der er lavet, mens valgtromlerne buldrer på fuldt drøn allerede. Derfor er sandsynligheden for at finanslovsudspillet bliver til en egentlig finanslov inden der kommer et folketingsvalg og muligvis en ny regering meget små.

På velfærdsområdet er det et mildest talt halvhjertet finanslovsforslag, der ikke til fulde adresserer de centrale udfordringer, der er på området og ikke for alvor tager livtag med nogen af de strukturelle problemer, som vi som samfund står over for.

Puljer løsner ikke ældreområdets udfordringer
På ældreområdet, hvor vi ved, at der kommer flere ældre og der allerede i dag er en massiv mangel på arbejdskraft, er løsningen – igen – en pulje. Denne gang er der afsat næsten 500 mio. i en pulje til at ”højne kvaliteten af ældreplejen ved at sætte fokus på fagligheden”. Men flere penge til ældreområdet løser ikke den grundlæggende mangel på hænder på området, der gør det svært at løse kerneopgaven. Frem for smarte og nemt kommunikerbare pulje-løsninger, bør vi alle – og også regeringen - have tillid til, at kommuner og ikke-offentlige leverandører bedst kan afgøre, hvordan pengene skal bruges. Og der bør være langt mere fokus på hvordan vi løser rekrutteringsudfordringerne. Ellers kommer vi ikke i mål – pulje eller ej.

En ti-års-plan for psykiatrien bør finansieres ordentligt
Et andet område, hvor der for alvor er tale om en halvhjertet løsning, er psykiatriområdet. Dansk Erhverv ser et stort behov for at løfte psykiatrien og hilser en kommende 10-årsplan for psykiatrien velkommen. Udfordringerne på området står i kø og skal løses. I vores optik er det i den sammenhæng blandt andet afgørende, at en psykiatriplan, udover at skabe et tættere samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, også sikrer stærke samarbejdsmodeller mellem det offentlige, private og civilsamfundet. Sundhedsstyrelsen leverede i januar i år et solidt fagligt oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien med 37 konkrete anbefalinger til at løfte psykiatriens udfordringer på tværs af behandlings- og socialpsykiatrien og kom også med et bud på, hvad det ville koste at gennemføre anbefalingerne.

Derfor er det bekymrende, at regeringen med sit finanslovsudspil for 2023 ikke anviser tilstrækkelig finansiering. Hvis ikke området prioriteres økonomisk, er der en reel fare for at en 10-årsplan for psykiatrien kan falde til jorden eller blive gennemført i en meget overfladisk form. Flere ressourcer gør det ikke alene, men det kræver åbenlyst øget finansiering at komme i mål med en 10-årsplan for psykiatrien end det, der lægges op til i finanslovsforslaget.

Civilsamfundet mangler stadig en ny grundfinansiering
Et område, der ikke en gang er nævnt i finanslovsforslaget, er civilsamfundsområdet, der stadig - lige siden SATS-puljen blev afskaffet - råber på en ny model for finansiering af kerneaktiviteterne. Det er særlig ærgerligt at det ikke bliver løst med dette finanslovsforslag, fordi der ligger et godt og gennemarbejdet og stort set omkostningsneutralt forslag til en ny finansieringsmodel for området på regeringens bord. Det hamrende ærgerligt, at der ikke er kommet en løsning på finansieringsspørgsmålet her endnu – fordi det vil bidrage til at styrke fundamentet under de civilsamfundsorganisationer, som velfærdssamfundet har så meget brug for, markant. Det må være en om’er.  

Begejstringen med finanslovsudspillet på velfærdsområdet er altså mildest talt begrænset set fra Dansk Erhvervs perspektiv. Måske er det godt, at der snart kommer et valg, så vi bagefter alle sammen kan trække i arbejdstøjet igen og finde fælles offentlig-private velfærdsløsninger, der virker og rykker.