Finanslovforslag for 2023 mangler initiativer på sundhedsområdet

Regeringen har præsenteret sit forslag til finanslov for 2023. Finanslovsudspillet holder fornuftigt den økonomiske livrem spændt, men der mangler handling i forhold til manglen på arbejdskraft og tiltag, der forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne i en tid med voldsomt stigende energipriser, høj inflation og pressede forsyningskæder. Læs Dansk Erhvervs overordnede reaktion på finanslovsudspillet her.

 

Ingen store overraskelser på sundhedsområdet
Dykker vi nærmere ned i sundhedsområdet ser vi også, at finanslovsudspillet i høj grad er kendt stof. De prioriteringer regeringen foreslår er allerede besluttet med økonomiaftalerne med kommuner og regioner, samt aftalen om sundhedsreform fra foråret.

En vigtig del af sundhedsreformen er som bekendt etablering af nærhospitaler, hvad der er afsat 4 mia. kr. til over de næste otte år. Dansk Erhverv har tidligere argumenteret for, og mener stadig, at det i finansieringen af nærhospitalerne er vigtigt, at man tænker innovation ind fra starten. Nærhospitalerne kan med fordel etableres i offentlig-privat samarbejde enten omkring dele af opgaverne eller hele opgaven. Vi har i Danmark en ganske bred og unik erfaring med offentligt-privat samarbejde, som løsning på store samfundsudfordringer – vi så det senest under corona. Så det er ganske naturligt også at tænke ind i de kommende nærhospitaler.

Et andet forslag som vi allerede på forhånd kendte til, er gratis tandundersøgelse for 18-21-årige. I Dansk Erhverv bakker vi op om forslaget, så længe fritvalgsordningen fastholdes. Det vil være godt for tandsundheden, men der bør fortsat være fokus på at fastholde unge i overgangen til voksentandplejen.

Psykiatrien fortsat i venteposition
Regeringen har med finanslovsforslaget afsat en samlet forhandlingsreserve på 0,6 mia. kr. i 2023, og 1 mia. kr. i de efterfølgende år, som partierne bag finansloven skal forhandle. Regeringen foreslår at pengene bruges på sundhedsområdet, herunder psykiatrien, og ældre. Dermed fastholdes psykiatrien fortsat i en form for venteposition, med en 10-års plan som stadig ikke er forhandlet færdig politisk, og hvor der dermed ikke er afsat midler til implementering.

Dansk Erhverv mener at det haster at få lavet en 10-års plan som kan sikre et markant løft af psykiatrien og vi kan derfor være bekymrede for, om den relativt begrænsede forhandlingsreserve, som også skal bruges på andre prioriteringer end psykiatrien, er tilstrækkeligt ambitiøst.

På finanslovsforslaget er desuden relevante prioriteringer for sundhed og life science inden for bl.a. forskning og digitalisering af den offentlige sektor, hvor af sidstnævnte er absolut afgørende for fremtidens sundhedsvæsen, hvor vi bliver relativt færre hænder til at tage os af en hastigt voksende gruppe af ældre og borgere med kronisk sygdom – en udfordring Dansk Erhverv mener bl.a. skal løses ved brug af ny teknologi og digitale løsninger.

Centrale prioriteringer mangler
Selvom det er fornuftigt med en stram økonomisk finanslov på nuværende tidspunkt, er der desværre også nogle prioriteringer som regeringen har skåret fra i sit forslag, som vi i Dansk Erhverv mener er en dårlig prioritering, set med det langsigtede briller.

I Dansk Erhverv stiller vi os bl.a. undrende overfor, at Danske Patienter på dette års finanslov har fået fjernet deres bevilling, som udgør næsten halvdelen af deres årlige budget. Danske Patienter og andre civilsamfundsorganisationer løser mange vigtige samfundsopgaver på vegne af myndighederne, som de ikke kan løfte. Regeringen har efterfølgende uddybet, at de ønsker at prioritere finansiering af Danske Patienter via SSA-reserven.

Vi er glade for at regeringen anerkender det store arbejde Danske Patienter gør. Samtidig er det uholdbart, at der er så stor vilkårlighed i den måde man støtter organisationer som Danske Patienter på, som i praksis gør det svært at varetage opgaver på vegne af myndigheder. Derfor bør midlerne gøres permanente.

Derudover savner vi, at programmet Høreområdet i Fremtiden bliver videreført og eventuelt udvidet. Programmet blev oprindeligt vedtaget med finansloven for 2019, og skal sikre større sammenhæng og overskuelighed for patienterne, højere kvalitet i behandlingen, og kortere ventetider på at få et høreapparat – udfordringer som vi stadig står overfor her i 2022.

Dansk Erhverv er derfor ærgerlige over, at regeringen med finanslovsforslaget ikke lægger op til at fortsætte programmet. Det er på længere sigt en dårlig prioritering, også samfundsøkonomisk, ligesom det ikke er rimeligt for patienterne at de skal vente op til 86 uger på bare at komme til forundersøgelse for et høreapparat (tal jf. Høreforeningen). Der er tværtimod brug for nye løsninger, som fx digital visitation til høreapparat, som programmet kan hjælpe med at udbrede, hvis det bliver forlænget i 2023 og frem.