; ;
Gemt

EKF Green Accelerator: Søg tilskud til grønne eksportprojekter

3. oktober 2022 åbner den næste ansøgningsrunde til EKF Green Accelerator i 2022, hvor du kan søge om midler til at understøtte grønne eksportprojekter.

Nyhed

27. september 2022

Gennem EKF Green Accelerator kan du som udgangspunkt søge om tilskud til at dække udgifter til rådgivning mm., samt projektstyring, revision og rejser.

Green Accelerator kan dække helt op til 80 procent af dine udgifter, dog maksimalt 200.000 EUR. Der er i alt 85 mio. kr. i puljen.

Tilskuddet kan søges af både enkeltvirksomheder og eksportalliancer mellem mindst to danske virksomheder. Projektet skal have til formål at fremme salg af afprøvede grønne teknologier til kunder i udlandet. Det kan eksempelvis være projekter og løsninger inden for vedvarende energi, energieffektivisering og fødevaresikkerhed.

Ansøgninger kan indsendes fra 3. oktober til 4. november 2022.

Det kan tage tid at koordinere med andre ansøgere og skrive ansøgningen, så husk at komme i gang i god tid.

Du kan få mere information, samt læse mere om hvordan du ansøger her.