Afvisning af ansøger med hørenedsættelse var i strid med forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at en virksomhed gav afslag til en ansøger med en hørenedsættelse til en stilling som tilsynsførende. Virksomheden havde ikke forud for afslaget undersøgt, hvilke funktionsbegrænsninger hørenedsættelsen ville medføre i den konkrete stilling, og om ansøgeren ved hjælp af hjælpemidler ville kunne varetage de væsentligste funktioner i stillingen.

Sagen kort
Sagen drejede sig om en kvinde med en hørenedsættelse, der havde søgt en stilling som tilsynsførende hos en offentlig styrelse. Kvinden havde i ansøgningen oplyst, at hun grundet sin hørenedsættelse i visse arbejdssituationer kunne have behov for en tegnsprogstolk, men at hun kommunikerede ubesværet på talt dansk i almindelige hverdagssituationer.

Styrelsen ringede til ansøgeren for at tilbyde hende en ansættelsessamtale og lagde en besked på hendes telefonsvarer om samtalen. Da ansøgeren hertil skriftligt oplyste, at hun var udfordret på telefonopkald uden en tolk i nærheden, valgte styrelsen ikke at gå videre med hende som kandidat. Styrelsen oplyste hertil, at ansøgeren ikke opfyldte de nødvendige betingelser for at kunne udføre de væsentligste funktioner i stillingen. Styrelsen oplyste endvidere, at de tilsynsførende meget af tiden var ude alene på kontrol, og at man i stillingen var særdeles afhængig af tæt telefonkontakt og digitale møder.

Da styrelsen blev gjort opmærksom på, at ansøgeren grundet sin funktionsnedsættelse havde fortrinsadgang til den ledige stilling, hvilket er en særlig ordning for ledige stillinger i det offentlige, blev hun alligevel indkaldt til en ansættelsessamtale. På baggrund af forløbet op til indkaldelsen valgte hun dog ikke at gennemføre samtalen. Hun klagede efterfølgende til Ligebehandlingsnævnet og anførte, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.  

Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet konstaterede indledningsvist, at ansøgerens funktionsnedsættelse var omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb, og at hun havde været udsat for direkte forskelsbehandling. Styrelsen skulle herefter bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, og at styrelsen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at styrelsen kunne løfte denne bevisbyrde. Ligebehandlingsnævnet lagde i den forbindelse vægt på, at styrelsen ikke forud for det indledende afslag til ansøgeren var gået i dialog med hende om, hvilke funktionsbegrænsninger hendes hørenedsættelse ville indebære i den konkrete stilling, og om hvorvidt hun ved hjælp af fx tegnsprogstolk eller tekniske hjælpemidler ville kunne varetage de væsentlige funktioner i stillingen. Det forhold, at styrelsen efter det indledende afslag havde indkaldt ansøgeren til en samtale, kunne ikke føre til et andet resultat. Ansøgeren blev derfor tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr., hvilket er i overensstemmelse med praksis på området.   

Dansk Erhverv bemærker
Afgørelsen viser, at man som arbejdsgiver være særligt opmærksom på tilpasningsforpligtelsen i forhold til medarbejdere med et handicap. Denne forpligtelse gælder også i forhold til ansøgere til en ledig stilling. Forpligtelsen indebærer, at man skal undersøge og – om muligt – iværksætte relevante hjælpeforanstaltninger. Omfanget af tilpasningsforpligtelsen afhænger af i hvor høj grad, den konkrete tilpasning er byrdefuld for virksomheden, da man ikke er forpligtet til at iværksætte en foranstaltning, der er uforholdsmæssig byrdefuld. Dansk Erhverv anbefaler altid medlemmer at søge rådgivning ved spørgsmål til tilpasningsforpligtelsen.

Nyheden er skrevet på baggrund af Ligebehandlingsnævnets kendelse nr. 9228 af 8. februar 2023