Gemt

Lille stigning i danske lastbilers transportarbejde i 4. kvartal

13. april 2023

Der var en lille stigning i danske lastbilers transportarbejde i fjerde kvartal 2022, men for hele året var der et lille fald sammenlignet med året før.


Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 2 pct. i fjerde kvartal 2022 sammenlignet med kvartalet før og endte på 3,8 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving.

Det er det nationale transportarbejde, der trækker væksten med en stigning på 3 pct., mens det internationale transportarbejde er faldet 6 pct.

Faldet i det internationale transportarbejde skyldes udelukkende et fald i kørslen fra Danmark til udlandet på 12 pct., mens kørsel fra udlandet til Danmark er steget 10 pct. og den øvrige kørsel med danske lastbiler i udlandet, dvs. tredjelandskørsel og cabotage er steget 20 pct.

imagex68fb.png

Det samlede transportarbejde er faldet 1 pct. i 2022 sammenlignet med året før (fra 15,4 til 15,2 mia. tonkm).

Der har været fald i både det nationale transportarbejde på 1 pct. og det internationale transportarbejde på 4 pct.

I 2022 udgjorde nationalt transportarbejde 84 pct. af de danske lastbilers samlede transportarbejde, mens 16 pct. var international. Langt hovedparten af det internationale transportarbejde, nemlig 11 pct. var transport fra Danmark til udlandet.
image0hcv.png

Kontakt

Transport

Kristian Baasch Pindbo

Fagchef for tung transport