10 markedsføringsråd – Sådan undgår du at markedsføre alkohol over for børn og unge.
Om lidt er der studiestart på landets gymnasier og handelsskoler med intro-forløb og en masse fester. I den forbindelse er det vigtigt, at I tager ansvar for, at der ikke markedsføres alkohol over for de unge. Alkoholreklamenævnet har samlet 10 markedsføringsråd.
Det er i strid med reglerne at markedsføre alkohol målrettet elever på gymnasier, handelsskoler og andre ungdomsuddannelsessteder. Det betyder bl.a., at det er forbudt at markedsføre alkohol målrettet de mange nye elever i forbindelse med studiestart.
Alkoholreklamenævnet har samlet 10 markedsføringsråd - Sådan undgår du at markedsføre alkohol over for børn og unge, som giver vejledning til, hvordan I kan være behjælpelige med at beskytte børn og unge.
- Markedsføring af alkohol må ikke rettes mod elever på gymnasier, handelsskoler mv. Heller ikke selvom det er angivet, at markedsføringen er for 18+.
- Markedsføring af alkohol må aldrig ske på selve gymnasierne, handelsskolerne mv.
- Markedsføring må ikke vise indtagelse af alkohol på gymnasier, handelsskoler mv. Uanset hvor markedsføringen sker.
- Markedsføring af alkohol må ikke kædes sammen med studenter, fx studenterhuer.
- Markedsføring må ikke vise indtagelse af alkohol på gymnasier, handelsskoler eller universiteter. Uanset hvor markedsføringen sker.
- Erhvervsdrivende må ikke uddele fribilletter til drinks mv. på gymnasier, handelsskoler mv. Erhvervsdrivende må heller ikke få elever eller studerende til at forestå deres markedsføring på gymnasier, handelsskoler mv.
- Erhvervsdrivende må ikke markedsføre alkohol på platforme, fx Facebook, som tilhører et gymnasie, handelsskole eller dennes festudvalg.
- Udtryk som "Fri bar", "Happy hour", "Vi har studievenlige barpriser" eller "Drinks til nyudklækkede studenter" må ikke målrettes elever på gymnasier, handelsskoler mv.
- Benyt ikke billeder af elever eller andre unge i alkoholmarkedsføring - personer, der bruges ved markedsføring af alkohol, skal være mindst 25 år.
- Benyt ikke billeder, figurer, animationer, dukker, skuespillere mv. fra eksisterende børneuniverser ved markedsføring af alkohol.
Markedsføring, der ikke er i overensstemmelse med de 10 markedsføringsråd, kan være i strid med Alkoholreklamenævnets retningslinjer for markedsføring af alkohol og ulovlig og strafbar efter markedsføringslovens § 11, stk. 2.
Til orientering fremsendes nedenstående til landets gymnasier mv. i dag og i morgen, for at gøre dem opmærksom på, hvordan de kan være behjælpelige med at undgå markedsføring af alkohol over for deres elever.
Kontakt

Handel
Martin Jørgensen
Advokat & Fagchef for Markedsføringsret