Gemt

Life science-eksporten fortsætter den imponerende vækstrejse

09. august 2023

Danmarks Statistik har her til morgen offentliggjort nye tal for dansk eksport i juni. På baggrund af tallene fra Danmarks Statistik har Dansk Erhverv opgjort den samlede danske life science-eksport i første halvår af 2023.

I løbet af de første seks måneder af 2023 var Danmarks life science-eksport 87 mia. kr. Det er 1,9 pct. mere end de tilsvarende måneder af 2022. Life science-eksporten fortsætter den imponerende vækstrejse. I første halvår af 2023 var life science-eksporten 66 pct. større end den tilsvarende periode af 2016.

Det betyder, at life science-eksporten i dag udgør 18,5 pct. af den samlede danske vareeksport, der krydser den danske landegrænse.

Danmarks life science er i verdensklasse, og har stort succes i udlandet. Vi er i dag et sted, hvor vi kan leve af sundhed. Det er en imponerende succeshistorie for Danmark, som vi skal fastholde og udbygge de kommende år.

Danmarks life science-eksport i første halvår:

Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik samt Life science-industriens økonomiske fodaftryk, Erhvervsministeriet juli 2020, Løbende priser

Statistikken er opgjort af Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik samt Life science-industriens økonomiske fodaftryk, Erhvervsministeriet juli 2020

I statistikken indgår udelukkende life science-eksport, der krydser den danske grænse. Det er fx medicin, der er produceret i Danmark, og solgt til udlandet. I statistikken indgår dermed ikke life science-eksport, der er produceret på en udenlandsk fabrik og solgt i udlandet. Det er ikke medtaget, fordi det er ikke muligt på baggrund af statistikken.

Kontakt

Sundhed og Life Science

Katrina Feilberg Schouenborg

Branchedirektør
Medarbejderprofil