{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
30. august 2023
Udgangspunktet i dansk ret er, at en arbejdsgiver er ansvarlig for skader, som en medarbejder forårsager i udførslen af sit arbejde. Arbejdsgiveren kan dog kræve, at medarbejderen skal betale helt eller delvist for en skade, hvis skaden er forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed.
Sagen drejede sig om en chauffør, der var ansat hos en taxavognmand. Medarbejderen havde underskrevet et kontrakttillæg, hvor der stod, at værkstedsregninger mv. ville blive modregnet i medarbejderens løn, hvis de skyldtes forsæt eller grov uagtsomhed hos medarbejderen. I maj 2023 kørte medarbejderen op i en forankørende bil, mens han var på arbejde, så der skete skade på begge biler. Skaderne kostede 20.000 kr. Arbejdsgiveren og chaufføren indgik en aftale om, at medarbejderen ville betale pengene med afdrag af 2.000 kr. pr. måned. Efter to måneder sagde medarbejderen op og nægtede derefter at betale de resterende 16.000 kr. Han krævede derudover de 4.000 kr., som han allerede havde betalt, tilbage.
Byretten frifandt arbejdsgiveren for medarbejderens krav, hvorefter medarbejderen ankede dommen til Østre Landsret. Landsretten kom til det modsatte resultat af byretten, og arbejdsgiveren skulle derfor anerkende, at aftalen om, at medarbejderen skulle betale for skaden, var ugyldig. Endvidere skulle arbejdsgiveren betale de penge, medarbejderen allerede havde betalt, tilbage.
Landsretten begrundede sin afgørelse med, at der hviler en tung bevisbyrde på en arbejdsgiver, der påstår, at en medarbejder er erstatningsansvarlig over for arbejdsgiveren. Landsretten fandt, at arbejdsgiveren ikke havde løftet denne bevisbyrde. Landsretten fandt også, at aftalen om, at medarbejderen skulle betale pengene, var urimelig. Dette blandt andet fordi, at medarbejderen havde underskrevet aftalen uden at have haft mulighed for at søge rådgivning forinden, og fordi han havde været bange for at miste hele sin løn, hvis han ikke skrev under.
Dommen viser, at det er svært for en arbejdsgiver at få medhold i et erstatningskrav mod en medarbejder for skader, som er sket ved et uheld under arbejdets udførsel. Hvis skaden er forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed, kan medarbejderen være erstatningsansvarlig, men det er arbejdsgiveren, der skal løfte bevisbyrden for, at skaden er sket med fortsæt eller som følge af grov uagtsomhed.
Dansk Erhverv anbefaler medlemmer at kontakte os for rådgivning, hvis en medarbejder forårsager skader på arbejdsgiverens eller andres ting under arbejdets udførelse.
Nyheden er skrevet på baggrund af Østre Landsrets dom af 11. august 2023 i BS-7711/2023-OLR