Arbejdsgivere kan gå fri af bødestraf i arbejdsmiljøsager

Vestre Landsret har i to domme fra september 2023 taget stilling til, i hvilke situationer arbejdsgiveren kan undgå at ifalde et arbejdsmiljøretligt bødeansvar, og i hvilke situationer arbejdsgiveren kan blive ansvarlig og få pålagt en bøde. Landsretten tog desuden stilling til, hvad der skal til for at få bødenedsættelse som følge af urimelig lang sagsbehandlingstid.

Vestre Landsrets dom af 20. september 2023

I denne sag var der sket en arbejdsulykke den 28. juli 2020 under udskiftning af en PLC i el-styretavle med en længere ledning. Udskiftningen blev foretaget af den tekniske chef i virksomheden.

Hovedafbryderen var afbrudt inden arbejdets påbegyndelse, men der var stadig spænding på tavlen. Ledningen faldt ned og fik uheldigvis kontakt med et mindre uisoleret sted ved et strømførende punkt, hvilket medførte, at der opstod en lysbue, og medarbejderen kom til skade.

Den faglige uddannelse og erhvervserfaring forpligter
Landsretten frifandt arbejdsgiveren med henvisning til, at medarbejderen var teknisk chef i virksomheden og havde alle de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer samt en mangeårig arbejdserfaring for at kunne udføre det konkrete arbejde sikkert. Landsretten lagde vægt på, at medarbejderen var uddannet maskinmester med el-installatøreksamen og el-autorisation, samt at han var var bekendt med, hvordan opgaven skulle udføres. Landsretten fandt derfor, at virksomheden havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet fuldt forsvarligt.

Vestre Landsrets dom af 19. september 2023

I denne sag var der sket en arbejdsulykke den 17. maj 2018 som følge af, at arbejdsstedet ikke var ryddeligt, og gulvbelægningen ikke var fri for genstande. Det medførte, at en medarbejder gled i nogle metalstykker under serviceringen af en slyngerenser, hvorved medarbejderen pådrog sig alvorlig personskade.

Virksomheden havde ikke sørget for effektive foranstaltninger til at sikre imod, at der som følge af metalstykker på gulvet var behov for løbende rengøring for at forebygge faldrisiko. Der forelå ikke en skriftlig instruktion, og den mundtlige instruktion givet til de ansatte var ikke tydelig i, hvordan gulvet løbende skulle holdes rent. Der var alene instrueret i, at ”der skulle fejes efter behov”, hvorfor gulvet blev fejet en gang om måneden. Vurderingen af selve behovet for fejning var overladt til medarbejdernes eget skøn.

Arbejdsgiveren bærer ansvaret for forsvarlig indretning af arbejdsstedet
Landsretten fandt arbejdsgiveren skyldig med henvisning til, at det er arbejdsgiveren, der bærer ansvaret for forsvarlig indretning af arbejdsstedet. Landsretten konstaterede, at arbejdsgiveren har pligt til at føre kontrol med, om instruktionerne følges, samt at føre tilsyn med, at løbende renholdelse af gulvet er udført tilstrækkeligt, således at der ikke opstår faldrisiko. Det er ikke tilstrækkeligt at lade medarbejderne, som skal udføre opgaven, vurdere behovet for rengøring.  

Urimelig lang sagsbehandling kan føre til bødenedsættelse
Bøden var oprindeligt udregnet til 120.000 kr. som følge af virksomhedens størrelse.

I byretten blev bøden nedsat til 80.000 kr. på grund af formildende omstændigheder, herunder at virksomheden hurtigt havde rettet op på forholdene, at sagsbehandlingen havde varet over fire år, og at der var ikke sket en ny overtrædelse siden. Dog blev en tidligere overtrædelse tillagt gentagelsesvirkning.

I landsretten blev bøden nedsat til 57.500 kr. Landsretten lagde afgørende vægt på, at sagsbehandlingstiden, som samlet set var på over fem år – uden at dette skyldtes virksomhedens forhold – oversteg det rimelige, hvorfor virksomheden skulle kompenseres herfor.

Dansk Erhverv bemærker
Dommen, hvor arbejdsgiveren blev frifundet, bekræfter, at når en arbejdsgiver ansætter faglært personale med den fornødne, relevante erfaring, kan arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke ifalde ansvar for medarbejdernes overtrædelse. Arbejdsgiveren har opfyldt sin pligt til at sikre, at medarbejderne kan planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet forsvarligt.

Dommen, hvor arbejdsgiveren blev idømt en bøde, bekræfter, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdsstedet er indrettet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dommen bekræfter ligeledes nødvendigheden af en klar og tydelig instruktion af medarbejderne samt løbende behov for kontrol af, om opgaven er udført tilstrækkeligt. Arbejdsgiveren må ikke overlade skønnet til medarbejderne.

Strafnedsættelsen i den konkrete sag bekræfter, at sagsbehandlingstider hos myndigheden ikke må overstige det rimelige, da dette ikke er foreneligt med principperne om virksomhedernes retssikkerhed.

Dansk Erhverv anbefaler medlemmerne at kontakte os, hvis I modtager henvendelser fra Arbejdstilsynet om, at de kommer på besøg, eller hvis der sker en ulykke i jeres virksomhed.

Nyheden er skrevet på baggrund af Vestre Landsrets domme af hhv. 19. og 20. september 2023.