Dansk Erhverv om AI Act: ”Godt med regulering, men ikke i midten af skiven”

EU har fredag aften færdigforhandlet aftalen om den meget omtalte AI Act - verdens første bindende regulering af kunstig intelligens. AI Act kommer til at have enorm indflydelse på virksomheders konkurrenceevne og muligheder inden for AI. Dansk Erhverv byder store dele af lovgivningen velkommen, men er bl.a. bekymret for at byrderne på små og mellemstore virksomheder kan hæmme innovationskraften i Danmark.

Sent fredag aften har forhandlingsparterne i EU fremlagt den nye politiske aftale om forordningen om kunstig intelligens (AI Act). Der er store ting på spil.

”I Dansk Erhverv byder vi AI Act velkommen og har advokeret for, at det netop er på EU-niveau, teknologien skal reguleres. Men det er alfa og omega, at der er balance mellem etiske og forretningsmæssige hensyn i reglerne. Det er Europas konkurrenceevne, der er på spil. Regulerer vi for hårdt, risikerer vi at skyde os selv i foden. Regulerer vi ikke nok, risikerer vi et ræs mod bunden, som vi heller ikke vinder. Opgaven er at definere nogle spilleregler, som er i overensstemmelse med vores værdier og dermed gør ansvarlig AI til en konkurrenceparameter. Det er et vanskeligt sweet-spot at ramme, men vi synes ikke, man rammer skiven helt. Det tegner til at blive en tand for byrdefuldt for europæiske virksomheder,” siger Branchedirektør i Dansk Erhverv, Nikolaj Wædegaard.

Byrdefuldt for europæiske og danske virksomheder og SMV’er
Med AI-forordningen indføres en risikobaseret tilgang til brugen af AI-systemer med forskellige niveauer af forpligtelser, alt afhængig af risikoprofil. Og på nogle områder pålægges udbydere og brugere en lang række forpligtelser, dokumentationskrav og administrative byrder.

”Vi ser positivt på, at der vælges en risikobaseret tilgang. Men de omfattende byrder og dokumentationskrav vil især gå hårdt ud over SMV’erne, som udgør rygraden i dansk økonomi. Det skaber reelt ulige konkurrence i markedet. Og det er ærgerligt, når vi i Europa i forvejen halter så langt efter USA og Kina i konkurrencen om ikke bare at anvende, men også udvikle AI,” siger Nikolaj Wædegaard.

Djævlen i detaljen – med stor betydning for danske virksomheder
Den endelige lovtekst er kun overordnet forhandlet på plads, og de nærmere lovgivningsmæssige detaljer lægges fast på embedsmandsniveau den kommende tid. Det gælder især ift. grænsedragningen mellem kategorierne for forbudt og højrisiko AI.

”Vi kan godt være bekymrede for, at europæiske – og helt konkrete danske - virksomheder nu havner i en juridisk gråzone, der begrænser deres handlerum, men forhåbentlig kommer det endelige regelsæt hurtigt på plads, og på en måde, som virksomhederne kan leve med. Men djævlen er i detaljen, siger Nikolaj Wædegaard.

De store sprogmodeller
Når det gælder de såkaldte ’foundation models’ og store sprogmodeller som Chat GPT, Bard osv. er man landet på en særlig trinmodel. Men der har været stor uenighed på det punkt.

For Dansk Erhverv bekræfter det igen paradokset og vanskeligheden ved at ramme rigtigt:

“ Hvis man ikke lavede bindende regler for de store sprogmodeller, ville man risikere at regulere mindre europæiske virksomheder hårdt, men lade de helt store modeller slippe lettere. Omvendt kan det ikke udelukkes at vi med reglerne her igen hæmmer vores egen innovationskraft i Europa. Men samlet set kan vi godt se værdien af bindende regler også for disse modeller, for bl.a. at sikre transparens mv. Både ud fra et samfundsperspektiv og for at sikre fair konkurrence,” siger Nikolaj Wædegaard.