Jesper Kronborg: 2023 blev året, hvor transportbranchen ofte havde større grønne ambitioner end regeringen

Der er sket meget på transportområdet det forgange år, og der er bestemt ting, vi kan rose regeringen for. Dog er 2023 også året, hvor transportbranchen ofte havde mere ambitiøse forslag end regeringen, når det kommer til løsninger for den grønne omstilling af transportsektoren.

2022 sluttede med en historisk regeringsdannelse. En flertalsregering hen over midten bestående af Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne med det formål at gennemføre de upopulære, men nødvendige beslutninger i en tid præget af kriser; blandt andet krigen i Ukraine, eksponentielt stigende energipriser og tocifrede inflationsstigningsprocenter.

Forhåbningerne til denne nye regering var store hos dansk erhvervsliv. En flertalsregering hen over midten med det formål at være handlekraftig og løsningsorienteret er jo i udgangspunktet noget, vi til enhver tid vil foretrække.

Og der er da også mange gode ting at rose SVM-regeringen for. Vi har langt om længe fået et opgør med PostNords monopol på markedet for breve og små pakker. Med afskaffelsen af befordringspligten og den deraf afledte millionstøtte til PostNord ser vi nu langt om længe frem mod en liberalisering af markedet.

I Dansk Erhverv har vi længe argumenteret for netop en liberalisering af postloven, så vi kan få et effektivt og velfungerende marked med fri konkurrence. Så vi vil gerne rose og kvittere for, at transportminister Thomas Danielsen satte sig i spidsen for denne længe ventede liberalisering sammen med resten af forligskredsen. Nu hvor loven er vedtaget, bør det efterfølgende skridt så være, at staten sælger sin ejerandel i PostNord, så der er helt rene linjer i forhold til konkurrencen på markedet.

Vi er også glade for, at der nu endelig sker noget på reglerne om vægten og længden for lastbiler samt muligheden for at køre lastbil med såkaldte dobbelttrailere. Disse tiltag er med til at sikre en mere effektiv godstransport, som samtidig bidrager til at reducere klimaaftrykket, fordi der transporteres mere gods med færre lastbiler.

Og netop når det kommer til den grønne omstilling, så bliver vi nødt til at hæve os over egen andedam og kigge mod Bruxelles. For her må man sige, at 2023 har været et yderst produktivt år, hvor Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget alle de bærende elementer i Kommissionens Fit for 55-pakke.

Det drejer sig om forordningen for alternativ drivmiddelinfrastruktur (AFIR) som blandt andet skal sikre flere ladepunkter til person- og lastbiler langs TEN-T-vejnettet samt strøm til stationære fly og skibe i TEN-T-lufthavne og havne.

Det handler om udvidelsen af EUs kvotehandelsessystem ETS til også at omhandle vejtransporten og den maritime sektor og udfase gratiskvoter til luftfarten samt iblandingskrav til bæredygtige brændstoffer for fly og skibe under RefuelEU og FuelEUmaritime. Endeligt er der vedtaget nye regler for person- og varebiler, som konkret betyder et forbud mod produktion og salg af nye person- og varebiler med forbrændingsmotorer fra 2035. Og i 2040 bliver det næsten helt slut med at sælge diesellastbiler i Europa.

I Dansk Erhverv er vi tilfredse med vedtagelsen af alle disse aftaler, fordi de skaber fundamentet for en ambitiøs grøn omstilling af transportsektoren, men også fordi de gælder alle aktører i det indre marked. Dermed får vi en ambitiøs grøn omstilling på lige og fair konkurrencevilkår i hele EU.

Netop denne pointe havde vi gerne set, at regeringen havde taget højde for, inden der blev indgået aftaler om en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler og en afgift på flypassagerer. I Dansk Erhverv er vi ikke nødvendigvis imod afgifter. For afgifter kan være ét af flere virkemidler til at omstille sektoren.

Men det forudsætter tre ting:

1. at transportsektoren reelt har et grønnere alternativ at omstille sig til.
2. at de afgifter, der indføres, er til at administrere for erhvervslivet og myndigheder.
3. Og, ikke mindst, at afgifterne går 1:1 tilbage til sektorens grønne omstilling.

I stedet for at bruge provenuet fra afgifterne på det de var tiltænkt – nemlig grøn omstilling – så vælger regeringen blandt andet at kanalisere en stor del af provenuet fra en flyafgift over til en forhøjelse af ældrechecken. Det er – i modsætning til initiativerne fra EU – at stække konkurrenceevnen i dansk luftfart uden endda at bruge pengene på grøn omstilling. Det er simpelthen ikke grøn politik, men klassisk omfordelingspolitik.

Passagerafgiften skal evalueres i 2027, og her vil vi kraftigt opfordre aftalepartierne og resten af Folketinget til, at passagerafgiften udfases i takt med, at elementerne fra Fit for 55 bliver indfaset fra 2025, samt at man finder finansieringen til ældrechecken et andet sted, således at hele provenuet kan gå til grøn omstilling.

Det har med andre ord på godt og ondt været et begivenhedsrigt år, og vi ser nu frem mod et 2024, som også må siges at blive begivenhedsrigt. Der skal blandt andet være Europa-Parlamentsvalg i maj, hvorefter en ny Kommission skal sammensættes. I Dansk Erhverv ser vi frem mod samarbejdet med den nye Kommission og de nye Europa-Parlamentarikere, herunder også de danske. For når det kommer til transport, som i sagens natur er grænseoverskridende ligesom klimaet, så leverer fælleseuropæiske løsninger mere effektfulde og lige rammevilkår end de løsninger, som kun fokuserer på de nationale aspekter.

Glædelig jul og godt nytår!

Jesper Kronborg
Branchedirektør i Dansk Erhverv Transport