Nye EU-krav om ESG-rapporteringer rammer snart danske virksomheder: Læs hvordan og hvornår

Der har længe været en forpligtelse for større virksomheder til at supplere ledelsesberetningen med en såkaldt ”ikkefinansiel” redegørelse for samfundsansvar. Fra årsskiftet bliver denne forpligtelse dog ændret og udbygget betragteligt. Som en del af ”Green Deal” blev det på fælles europæisk plan besluttet at øge kravene til rapportering om virksomhedernes bæredygtighed.

Det er jo ikke ligefrem en nyhed, at investorer og andre kan have en interesse i at vide, hvordan virksomheder klarer sig på ESG-området. Men der sker alligevel noget i det kommende år.

Direktivet, der regulerer, hvordan virksomheder forpligtes til at afrapportere (Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)) implementeres nemlig i dansk ret. De lovforslag som implementerer direktivet i dansk ret, har været sendt i høring i løbet af det sene efterår 2023. Selvom de første virksomheder allerede omfattes for det regnskabsår, der begynder 1. januar 2024, forventes loven først at træde i kraft i juli 2024. Ikke desto mindre, skal langt de fleste virksomheder i gang med arbejdet for at blive klar til afrapporteringen.

Hvad betyder de nye regler så egentlig, og hvem rammer de?
Lovforslaget indeholder kort sagt bestemmelser om, hvordan danske virksomheder skal lave deres bæredygtighedsafrapportering indenfor ESG. Det betyder, at virksomhederne med tiden skal aflægge bæredygtighedsrapportering på tilsvarende måde som finansielle årsrapporter.

I første omgang rammer det kun store virksomheder direkte, der skal rapportere om deres arbejde mod en bæredygtige omstilling for regnskabsåret, der starter 1. januar 2024. Det drejer sig om børsnoterede selskaber med mere end 500 ansatte. Selvom det i første omgang kun gælder for de store virksomheder, vil også mange underleverandører kunne blive indirekte ramt, idet de store virksomheder kan have brug for data fra deres underleverandører, når de skal foretage deres afrapportering.

Afrapporteringen gælder for alt fra klimapåvirkning, forurening, vandforbrug, spildevandshåndtering, biodiversitet, arbejdsforhold blandt medarbejdere og i leverandørkæden, diversitet og antikorruption. Det vil altså sige, at der er tale om afrapportering på en del ting, som man ikke tidligere har afrapporteret på.

På samme måde som nøgletal inden for det finansielle område bruges til at beskrive virksomhedens økonomiske situation ved hjælp af udvalgte indikatorer, beskriver ESG-nøgletal virksomhedens bæredygtighedsindsats via en række ikke-finansielle indikatorer. Rapporteringen skal baseres på tal og data, der kan dokumenteres med klare ”regnskabsregler/standarder” for ESG.

Virksomhederne skal derudover også offentliggøre konkrete målsætninger der angiver, hvordan der arbejdes på at indfri dem. Tanken bag er, at det skal bruges af investorer og andre interessenter til at vurdere virksomheden.

Selvom ikke-børsnoterede små og mellemstore virksomheder ikke direkte bliver ramt af kravene fra EU, er det alligevel en god idé at være opmærksom på standarderne og de specifikke krav, der stilles, da stadigt flere store virksomheder stiller større og større krav til deres værdikæde om rapportering af bæredygtighed.

ESG

E = Klima/miljø, herunder klimaændringer, forurening, vand og havressourcer, biodiversitet samt ressourceanvendelse og cirkulær økonomi. S = Sociale forhold, herunder virksomhedens påvirkning af egen arbejdsstyrke, arbejdstagere i værdikæden, berørte samfund samt forbrugere og slutforbrugere. G = Selskabsledelse, herunder virksomhedens adfærd. ESG-data er ikke-finansielle data om bæredygtighed, som ofte bliver anvendt af investorer og generelt i den finansielle sektor som synonym med CSR

De nye krav er gældende for regnskabsår, som begynder:

• 1. januar 2024: Børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte.
• 1. januar 2025: Børsnoterede (regnskabsklasse D) og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) med +250 ansatte.
• 1. januar 2026: Små børsnoterede virksomheder med mindre end 250 ansatte.