Gemt

Dansk Erhverv inviterer til netværksmøde i Aalborg

22. februar 2023

Dansk Erhverv Digital Handel samler medlemmerne til et netværksmøde i Aalborg med mulighed for at dele viden, erfaringer og netværke med hinanden.

Hvis man sammenligner det at drive forretning i dag med Tour De France, så har det seneste års tid været en bjergetape – det er op ad bakke. Derfor er der den 30. marts 2023 dømt store netværksdag i det nordjyske, hvor Dansk Erhverv Digital Handel inviterer vores medlemmer til en ordentlig omgang vidensdeling.

”I den lidt udfordrende tid vi står i pt., har jeg oplevet, at mange af vores medlemmer efterspørger muligheden for at møde hinanden. Man vil gerne udveksle erfaringer, give og modtage gode råd, og helt enkelt blot netværke med andre, så man føler sig knap så alene på det oprørte hav, vi i øjeblikket navigerer i. Det har fået os i Dansk Erhverv Digital Handel til at indkalde til et netværksmøde - i første omgang i Aalborg,” siger Niels Ralund, e-handelsdirektør hos Dansk Erhverv, inden han fortsætter:

”Bliver det en succes, vil vi selvfølgelig følge op med en række møder andre steder i landet.”

Mødet i marts finder fysisk sted på Hotel Comwell på Vesterbro 2, 9000 Ålborg, og varer fra kl. 12.00 og frem til kl. 17.00 med mulighed for at blive lidt længere, hvis nogen ønsker det. Det bliver selvfølgelig med fuld forplejning med frokost, kaffe og kage mm.

”Arrangementet er kun for medlemmer af Dansk Erhverv, og det er ganske gratis at deltage i. Eneste pris, man som deltager skal betale, er at være åben og villig til at dele ud af sine egne gode råd til de øvrige deltagere,” afslutter Niels Ralund.

Se program og tilmeld dig her.

Kontakt

Digital Handel

Niels Ralund

E-handelsdirektør
Medarbejderprofil