Tre skarpe om OPS: Mona Juul, Konservative

Dansk Erhverv har stillet Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, tre spørgsmål om offentlig-privat samarbejde.
Hvordan kan vi skabe bedre forudsætninger for det gode offentlig-private samarbejde?
Vi både kan og skal gøre meget mere. For potentialet er stort. Om det er bedre udbudsprocesser, mere vidensdeling eller tættere dialog. Først og fremmest skal der dog være en udtalt forventning om, at private leverandører kan være med til at gøre den offentlige service bedre. Øget konkurrence om de offentlige opgaver gør selvfølgelig resultater og løsninger bedre. Det skal kommunikeres, men der skal også sættes mål for, hvad fx kommunerne skal nå. Vi har foreslået, at hver tredje af kommunernes udbudsegnede opgaver bør udføres af private. Så er vi nemlig godt i gang!
Hvad kan vi gøre for at styrke tilliden og gennemsigtigheden i offentlig-privat samarbejde?
Der er klart behov for mere transparens. Både omkring borgernes muligheder omkring det frie valg i den offentlige service, men også for private leverandører om, hvad det egentlig koster det offentlige at løse sine opgaver. Tager vi eksempelvis plejehjemsdriften, er der simpelthen for mange uforklarlige forskelle i de døgntakstpriser, som private leverandører får tilbudt. Vi må som minimum kunne forlange ordnede forhold for private leverandører, når de ønsker at konkurrere med det offentlige. Vi har foreslået, at der skal nedsættes en kontrolenhed under i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der skal sikre at døgntaksterne beregnes ens over hele kommunen. Så er vi en forhindring mindre!
Hvordan kan vi fremme grønne og innovative offentlige indkøb?
Det er først og fremmest vigtigt, at vi gør det let for virksomheder at være grønne og gøre det rigtigt. Det er de fleste jo heldigvis også godt i gang med, ikke mindst fordi vi politisk har vedtaget en masse flotte ambitioner og sat en lang række krav. Vi kompenserer i et omfang, men de nødvendige investeringer er større, end det vi giver. Imens mener det offentlige åbenbart ikke selv, at det er nødvendigt med en målsætning for, hvor meget det må udlede med sine indkøb. Der er alle mulige mere eller mindre gode argumenter for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Men det er dybest set noget hykleri. Det offentlige har da et særligt ansvar for at gå forrest. Vi kan udbrede de gode eksempler på innovative indkøb etc., men der skal mere til. Ellers tager den grønne omstilling for lang tid. Så frem med mål og fælles standarder. Så sker der noget!
LÆS OGSÅ

Tre skarpe om OPS: Lena Brogaard, RUC
Dansk Erhverv har stillet Lena Brogaard, der er lektor på RUC og viceleder i Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil, tre spørgsmål om offentlig-privat samarbejde. Læs med her...

Tre skarpe om OPS: Rikke Søgaard Berth, Horten
Dansk Erhverv har stillet Rikke Søgaard Berth, der er partner hos Horten, tre spørgsmål om offentlig-privat samarbejde.

Tre Skarpe om OPS med Rikke Slavensky, NP Advokater
Rikke Slavensky er Partner og advokat i NP Advokater og en af landets førende specialistadvokater inden for udbudsret og rådgiver både ordregivere og tilbudsgivere om alle aspekter inden for udbud. Dansk Erhverv har stillet Rikke Slavensky tre spørgsmål om offentlig-privat samarbejde.
Tre skarpe om OPS: Mette Reissmann, Socialdemokratiet
Dansk Erhverv har stillet folketingspolitiker fra Socialdemokratiet Mette Reissmann tre spørgsmål om offentlig-privat samarbejde.

Tre skarpe om OPS: Mona Juul, Konservative
Dansk Erhverv har stillet Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, tre spørgsmål om offentlig-privat samarbejde.
Rikke Dreyer: Tre skarpe om OPS
Dansk Erhverv har stillet Rikke Dreyer tre spørgsmål om offentlig-privat samarbejde.

Tre Skarpe om OPS: Søren Kjær Foged, VIVE
Dansk Erhverv har stillet chefanalytiker i analysecentret VIVE, Søren Kjær Foged, tre spørgsmål om offentlig-privat samarbejde.
Tre skarpe om OPS: Tobias Sørensen fra CONCITO
Dansk Erhverv har stillet klimaanalytiker i den grønne tænketank CONCITO, Tobias Sørensen, tre spørgsmål om offentlig-privat samarbejde.