Gemt

432 millioner kroner til danske infrastrukturprojekter

18. januar 2023

Danske infrastrukturprojekter står til at modtage 432 millioner kroner i EU-midler. EU-støttemidlerne kommer fra EU's infrastrukturfond, Connecting Europe Facility (CEF).

 

EU´s medlemslande har før jul godkendt en indstilling fra Europa-Kommissionen om 432 millioner kroner til danske infrastrukturprojekter.

Konkret drejer det sig om 210,9 millioner kroner til uddybning af sejlrenden i Esbjerg Havn, 196 millioner kroner til anlægsarbejdet for udvidelsen af Ny Kastrup Station samt 26,2 millioner kroner til forundersøgelser for projektet om overhalingsspor ved Kalvebod og et vendespor ved Københavns Lufthavn.

Der er tale om midler fra EU´s infrastrukturfond, Connecting Europe Facility (CEF).

Du kan læse mere om infrastrukturprojekterne på Transportministeriets hjemmeside 

 

Kontakt

Transport

Peter Lübcke

Chefkonsulent