Din kunde betaler ikke - hvordan kan du inddrive dit udestående?

Af Marianne Eltong Gade

Som erhvervsdrivende er det næsten uundgåeligt ikke at løbe ind i en dårlig betaler. Flere erhvervsdrivende har da også i løbet af 2022 oplevet, at en kunde ikke har betalt for en vare eller en service. Tilgodehavender kan have stor betydning for likviditeten i virksomheden, især for mindre virksomheder, og det er derfor nyttigt at kende til mulighederne for inddrivelse af krav.

Du skal være opmærksom på, at der er forskel på dine handlemuligheder alt efter om din kunde er erhvervsdrivende eller forbruger. Neden for ses, hvor der er forskellige regler for de to kundegrupper.

I det følgende kan du læse om:

1. Rykker
   1. Rykkergebyr
      1. Forbrugere
      2. Erhvervsdrivende
   2. Rentetilskrivning
      1. Forbrugere
      2. Erhvervsdrivende
2. Inkasso
   1. Egeninkasso
   2. Fremmedinkasso
3. Rabataftaler for medlemmer af Dansk Erhverv

1. Rykker
Hvis kunden ikke betaler fakturaen til tiden, har du mulighed for at sende en rykker. Du bestemmer selv, om en rykker blot skal være en skriftlig påmindelse eller om den skal pålægges et rykkergebyr.

Pålægger du et gebyr, gælder der regler i renteloven for, hvornår må man sende en rykker, og hvilket rykkergebyr du må pålægge rykkeren.

1.a. Rykkergebyr
Rykkergebyret skal dække eventuelle omkostninger ved administrationen af kunden, som du har haft grundet den manglende betaling. Der er ikke nogen regel om, at man skal sende rykkere for forsinket betaling, men der er regler for, hvilke gebyrer man kan lægge på en rykker. Reglerne er reguleret i renteloven og vedrører kun private virksomheder (offentlige myndigheder er reguleret i gebyrloven).

1.a.i. Forbrugere
Pålægger du et gebyr på din rykkerskrivelse til en forbruger, gælder der nogle forbrugerbeskyttelsesregler i renteloven, som det er vigtige at sætte sig ind i, inden du sender noget afsted. Disse regler kan ikke fraviges ved aftale. Først og fremmest skal en rykker med gebyr overholde følgende: 

• Der skal være en rimelig grund til at sende en gebyrbelagt rykker. Det er f.eks. ikke rimeligt, hvis sagen er under behandling ved et klagenævn, hvis forbrugeren er fremkommet med rimelige indsigelser mod kravet eller har afvist at betale
• Rykkeren skal fremsendes skriftligt
• Den første rykker må tidligst sendes dagen efter betalingsfristen. Hvis du sender en rykker før det, må du ikke opkræve et rykkergebyr
• Du skal give en betalingsfrist på minimum 10 dage for hver rykker, hvis du opkræver gebyr
• Du må tillægge et rykkergebyr på din rykker på maksimalt 100 kr. pr. rykker. Du må maksimalt opkræve gebyr i tre rykkere pr. faktura/krav
• Hvis modtageren af rykkeren vælger at komme med indsigelser (protester) efter, at du har sendt en eller flere rykkere, så må du ikke fortsætte med at sende rykkere med gebyr. Hvis du fortsat vil forfølge dit krav, må du udtage en stævning. Dette kan du gøre selv (læs mere på www.domstol.dk) eller kontakte en advokat.

Et eksempel på et rykkerforløb med tre rykkergebyrer kan se sådan ud:

• Betalingsfrist den 31/3
• Den 1/4 afsendelse af rykker nr. 1, pålagt rykkergebyr på 100 kr. med 10 dages betalingsfrist til den 10/4
• Den 10/4 afsendelse af rykker nr. 2, pålagt rykkergebyr på 100 kr. med 10 dages betalingsfrist til den 20/4
• Den 20/4 afsendelse af rykker nr. 3, pålagt rykkergebyr på 100 kr. med 10 dages betalingsfrist til den 20/4

I alt 300 kr. i rykkergebyr.

Gør forbrugeren ikke indsigelser mod beløbet, og vil du sende din sag videre til inkasso, så skal der sendes et inkassovarsel (påkravsskrivelse) med en betalingsfrist på min. 10 dage for at forbrugeren kan forpligtes til at betale de inkassoomkostninger, som pålægges, når sagen overgår til inkasso..

1.a.ii. Erhvervsdrivende
Ved salg til erhvervsdrivende kan man regulere gebyrer i sine forretnings-/samhandelsbetingelser og der er således intet loft på, hvad man kan opkræve og hvor mange gange man kan gøre det. Er intet aftalt med kunden, kan en mulighed være at følge reglerne for salg til forbrugere, som skitseret ovenfor.

Over for en erhvervsdrivende har du tillige mulighed for at opkræve et såkaldt kompensationsgebyr på 310 kr. (udover selve rykkergebyret). Dette beløb kan du opkræve én gang og når som helst i rykkerforløbet, og det behøver ikke være aftalt på forhånd. Kompensationsbeløbet skal ses som en kompensation for den forsinkede betaling.

Hvis kunden fortsat ikke betaler trods en eller flere rykkere, så kan du overgive sagen til inkasso. Inden du overgiver sagen til inkasso, skal du sende et inkassovarsel og give skyldner en betalingsfrist på min. 10 dage, hvis kunden skal betale inkassoomkostningerne.  (læs mere neden for under pkt. 2 Inkasso).

1.b. Rentetilskrivning
Hvis skyldner ikke betaler din faktura, har du krav på rentetilskrivning.

Rentesatsen afhænger af, om salget er til en forbruger eller en erhvervsdrivende.

1.b.i. Forbrugere
I forhold til forbrugere må den årlige morarente ikke være højere end Nationalbankens udlånsrente med et tillæg på 8 %. Fra den 1. januar 2023 svarer dette til en rente på 9,9 %, da udlånsrenten 1. januar 2023 blev fastsat til 1,9 %. Renten reguleres to gange årligt, næste gang pr. 1. juli 2023.

1.b.ii. Erhvervsdrivende
Når du handler med andre erhvervsdrivende er der aftalefrihed, og I må internt aftale, hvor høj rentesatsen skal være. Rentebetingelserne skal fremgå tydeligt af tilbud, ordrebekræftelse eller de salgs- og leveringsbetingelser, som kunden har kvitteret for modtagelsen af.

Hvis en højere rente ikke er aftalt eller følger af branchesædvane, kan du kun kræve en morarente, der svarer til morarenten i forbrugerforhold.

2. Inkasso
Inkasso er inddrivelse af gæld. Det betyder, at du opkræver penge fra kunder, der ikke har betalt deres regninger til tiden. Gælden kan både være fakturaer, som slet ikke er betalt, eller er delvist betalte.

Det er ikke et krav, at du har sendt en, to eller tre rykkere inden kravet overdrages til inkasso. Men før der kan indledes inkasso, er det et krav ifølge ”Bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i
anledning af forsinket betaling § 4”  at der er sendt et inkassovarsel (påkravsskrivelse) til skyldner. Der er en række krav til et inkassovarsel:

• En tydelig angivelse af alle de oplysninger, som er nødvendige for skyldners bedømmelse af fordringen
• Betalingsfristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af inkassopåkravet
• En varsling om, at der vil blive iværksat yderligere tiltag, hvis ikke der betales

Inkassosager udmærker sig ved, at fordringen ikke må være bestridt. Hvis skyldneren ikke er enig i, at beløbet skal betales, falder den uden for reglerne om inkasso, og skal behandles som en almindelig retssag.

Når du tager sagen til inkasso, vil du også få det, man kalder for udenretlige inkassoomkostninger. Inkassoomkostningerne afhænger af, hvor stor hovedstolen er, svarende til det oprindelige krav uden nogle omkostninger.

Inkassoomkostningerne følger af bilagene til bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling.

Beløbet afhænger af, om du selv står for inkassoen (egeninkasso), eller om du får en advokat eller inkassobureau til at stå for inkassoen (fremmedinkasso). Beløbene kan ses her.

2. a. Egeninkasso
Ved egeninkasso forstår man en situation, hvor fordringshaveren (dig) selv forestår inddrivelsen af et forfaldent skyldigt beløb fra en kunde (debitor). Som virksomhed må du grundlæggende foretage præcis de samme ting, som en advokat eller et inkassofirma, nemlig udsende rykkerskrivelser, pålægge renter og gebyrer, udsende inkassovarsel/påkravsskrivelse, ringe til kunden (skyldner/debitor) og i yderste tilfælde sende din kunde i fogedretten, hvis det bliver nødvendigt. Det er væsentligt at vide, at du kan gå direkte i fogedretten med krav på op til 100.000,- kr. Du behøver altså først at udtage stævning, hvis beløbet er over 100.000,- kr. Læs mere om vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav

Den største forskel ved egeninkasso er, at du selv har styr på sagsbehandlingen, du har mulighed for at ringe til skyldneren og I kan aftale en afdragsordning. På den måde kan du bevare din forretningsforbindelse, og efter at gælden er betalt har du mulighed for nemmere at genoptage forretningsrelationen.

Har du som virksomhed ikke succes med egeninkasso, da forhindrer intet dig i at sende sagen videre til en advokat eller et inkassofirma.

2.b. Fremmedinkasso
Fremmedinkasso er det juridiske begreb for den inkasso, som en virksomhed ikke foretager selv. Det er med andre ord inkasso, der foregår hos en ekstern samarbejdspartner (f.eks. en advokat eller et inkassobureau).

Fremmedinkasso er forbundet med omkostninger til advokaten eller inkassofirmaet, men omvendt er de eksterne samarbejdspartnere også vant til at håndtere inkasso professionelt.

Benytter du en ekstern inkassopartner, overgår dialogen med kunden omkring gælden til advokaten eller inkassofirmaet.

Uanset om din virksomhed selv foretager inkasso eller det foretages af advokat/inkassofirma er det væsentligt, at alle regler og tidsfrister overholdes (se afsnittene ovenfor med rykkere, rykkergebyrer og renter).

3. Rabataftaler for medlemmer af Dansk Erhverv
Dansk Erhverv har indgået samarbejdsaftaler med Intrum, Collectia og Svea Finans, hvor medlemmer kan opnå rabat på aftaler om inddrivelse af forfaldne krav.