; ;
Gemt

Ny betalingsguide til online betalinger

12. januar 2023

Der er en ny guide til online betalinger klar til Dansk Erhvervs medlemmer. Guiden kan downloades via hjemmesiden, og den beskriver online betalinger i Danmark fra praktikken bag betalingerne over valg af betalingsløsninger til svindel og forebyggelse.


Guiden giver en introduktion til betalingsmarkedet med hovedvægten på kortbetalinger samt en række gode råd til de overvejelser, som netbutikker bør gøre sig ved valg af betalingsløsninger.

Guiden kommer omkring en række centrale forhold på et ganske komplekst marked, herunder:

  • Sådan foregår en kortbetaling
  • Hvordan vælger jeg den rettet betalingsløsning?
  • Regler og indsigelser i e-handlen
  • Sikre betalinger og svindel

De forskellige kapitler kan læses uafhængigt af hinanden, og er der spørgsmål til guiden er medlemmerne meget velkomne til at kontakte Henrik Theil i Dansk Erhverv Digital Handel.

Betalingsmarkedet udvikler sig hastigt, så vi lover ikke, at alt er udførligt beskrevet. Vi vil dog løbende revidere indholdet i guiden, så har du forslag til forbedringer og nye emner, så kontakt os.

Guiden erstatter de to tidligere betalingsguides, som FDIH udgav før fusionen med Dansk Erhverv.

Betalinger (for medlemmer)

Kontakt

Digital Handel

Henrik Theil

Chefkonsulent