Regeringen foreslår at afskaffe store bededag som helligdag

Som en del af regeringens mål om at øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer frem mod 2030, har regeringen nu sendt et udkast til lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag fra 2024 i høring. Ifølge forslaget skal bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage, herunder i overenskomster, ikke længere finde anvendelse på store bededag.

Store bededag blev indført ved kongelig forordning af 27. marts 1686 og kan afskaffes som helligdag ved kongelig resolution efter indstilling fra kirkeministeren.

Ifølge udkastet til lovforslag vil store bededag herefter skulle anses som en almindelig arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, vil finde anvendelse. Det fremgår, at der ved ”almindelig arbejdsdag” forstås en arbejdsdag uden aftalte særlige vilkår i relation til helligdage.

Store bededag skal anses for en almindelig arbejdsdag
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår, herunder i kollektive overenskomster, ikke længere skal finde anvendelse på store bededag. Som eksempler nævnes regler om frihed, kompenserende frihed, ulempegodtgørelse og løn under fravær. Regler om opsparing til søgnehelligdage, herunder om opsparingsprocenter og fritvalgsordninger, bliver ikke berørt heraf.

I forbindelse med at store bededag ikke længere skal anses for en helligdag, foreslår regeringen, at der udbetales kompensation. Kompensationen skal udbetales til medarbejdere, der får fast månedsløn, eller som aflønnes for en anden fast periode og som får forøget deres arbejdstid som følge af, at de særlige regler om løn- og ansættelsesvilkår ikke længere finder anvendelse på store bededag.

Af udkastet til lovforslag fremgår det, at kompensationen gives som et løntillæg, der opgøres som 0,45 pct. af årslønnen. Løntillægget optjenes løbende og kan enten udbetales to gange årligt med lønnen for maj og august måned, eller løbende sammen med lønnen.

De medarbejdere, der er ansat således, at der aflønnes for det erlagte antal timer, og som får forøget deres arbejdstid som følge af, at de særlige regler om løn- og ansættelsesvilkår ikke længere finder anvendelse på store bededag, skal have den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage ved arbejde, der udføres på store bededag.

Som en del af udkastet til lovforslag ændres lukkeloven samtidig. Det betyder, at hvor der før ikke måtte ske detailsalg fra de i loven anførte butikker, vil dette ikke længere gælde for store bededag, som derfor ikke længere udgør en ”lukkedag”.

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2024, og vil derfor ikke få betydning for store bededag i år.

Dansk Erhverv bemærker
Dansk Erhverv er overordnet positiv over for tiltag, der bidrager til at øge arbejdsudbuddet i Danmark. Vejen dertil er dog problematisk, når lovgivning så direkte ændrer på det konkrete indhold i de overenskomster, der er indgået af parterne på det danske arbejdsmarked.

Lovforslaget indeholder en række forskellige elementer og begreber, som giver anledning til nærmere granskning med henblik på at vurdere, hvordan lovforslaget kommer til at skulle udmøntes på Dansk Erhvervs område, herunder i overenskomsterne.

Dansk Erhverv følger den politiske behandling af lovforslaget tæt og orienterer vores medlemsvirksomheder, når vi ved mere.