Ændring af ophavsretsloven er første step mod dansk regulering af AI

Ændringen af ophavsretsloven er trådt i kraft den 7. juni, og medfører, at ophavsmænd/rettighedshavere til eksempelvis tekster og billeder som udgangspunkt ikke kan modsætte sig, at deres værker bliver anvendt til tekst- og datamining, medmindre de aktivt har taget et forbehold imod en sådan anvendelse.

 

Ændringen skyldes implementeringen af EU´s DSM-direktiv om ophavsret
Direktivet er ikke et initiativ til en omfattende regulering af AI, men har medført, at ophavsretsloven nu indeholder to konkrete bestemmelser om ”datamining” (§§ 11 b – 11 c), som kan få betydning for anvendelsen og træningen af AI. Ændringen medfører, at ophavsmænd/rettighedshavere til værker som udgangspunkt ikke kan modsætte sig, at deres værker bliver anvendt til tekst - og datamining, medmindre de aktivt har taget et forbehold imod en sådan anvendelse Ændringen kan dermed ikke kun få betydning for virksomheder, som udbyder AI-tjenester, men også for virksomheder, som ejer værker eller indhold, som AI-tjenesterne henter input fra. Det kunne eksempelvis være forlag, magasiner eller medier, men i princippet alle virksomheder, som ejer indhold, materiale eller tekster, som kan anvendes i træningen af AI-tjenester.

Hvad er datamining?
Datamining er begrebet for den lagring af information som AI-tjenesterne foretager, når de skal blive klogere, og når de indsamler information til brug for output. Helt konkret defineres datamining i ophavsretsloven således:  

”Ved tekst- og datamining forstås enhver automatiseret, analytisk fremgangsmåde, der har til formål at analysere tekst og data i digital form med henblik på at generere oplysninger, herunder mønstre, tendenser og korrelationer”

Sig fra, hvis du ikke ønsker, at dine tekster skal indgå i AI-tjenesters læringsproces
For virksomheder, der udbyder AI tjenester medfører lovændringen derfor, at adgangen til at foretage datamining af et ophavsretligt beskyttet værk fremadrettet må ske, så længe at:

1. Værket er gjort lovligt tilgængeligt online og kan tilgås på lovlig vis
2. At rettighedshaveren ikke udtrykkeligt har frabedt sig anvendelsen af værket på en passende vis

Pkt. 2 betegnes som et ”opt out-forbehold”, da rettighedshaveren nu fremadrettet skal foretage en aktiv handling for at forhindre datamining af sit værk. Forarbejderne nævner, at ”passende vis” kan være, at man ”forbeholde[r] sig disse rettigheder på en maskinlæsbar måde, herunder i metadata og i vilkår og betingelser for brug af et websted eller en tjeneste”.

Dansk Erhverv anbefaler derfor, at man som virksomhed overvejer, om man skal indsætte et forbehold imod tekst- og datamining i det tilfælde, at virksomheden påvirkes af ovenstående regler.

Det er vigtigt at pointere, at loven kun regulerer selve indsamlingen af materialet (input). Lovændringen tager derfor ikke stilling til, om materialet efterfølgende lovligt kan anvendes som output. Her vil de almindelige ophavsretslige regler og undtagelser gælde. EU er i øvrigt ved at forhandle om en AI-forordning, hvor det er intentionen, at denne skal udgøre en ”grundlov” for AI-tjenester. Det må hertil forventes, at denne lovgivning også vil indeholde bestemmelser om ophavsret, hvilket de indledende forhandlinger mellem EU-institutionerne i hvert fald lægger op til.

Ændringen af ophavsretsloven har også medført andre ændringer af loven end de nævnte bestemmelser om datamining. Dansk Erhverv vil i løbet af den resterende halvdel af 2023 orientere om udvalgte af de andre nye bestemmelser i loven.  

Kontakt Dansk Erhverv 
Hvis din virksomhed er medlem af Dansk Erhverv, er du velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til artiklen eller om ophavsret generelt.