Generationsskifte sker ikke altid til børnene

Det klassiske generationsskifte sker fra forældre til børn. Dette gælder både når det drejer sig om ejerskabet men også når det kommer til direktørposten. Tal fra CBS som er behandlet af Dansk Erhverv viser, at det mest hyppige generationsskifte sker til ægtefællen -sådan er op mod 52 pct. af ejerskiftende og 42 pct. af direktørskifterne i de familieejede virksomheder. Det undrer ikke Carl Andersen, politisk konsulent for familieejede virksomheder i Dansk Erhverv:

"Vi ved at en del generationsskifter ikke er fuldført eller iværksat når ejerlederen afgår ved døden eller på anden måde bliver ude af stand til at varetage driften. Derfor er ægtefællen den naturlige og klart billigste arving. Dog er det også sådan, at de kontrollerede generationsskifter i overvejende grad til børnene."

Opgørelsen fra Dansk Erhverv viser, at såfremt man undtager ægtefæller fra opgørelsen, så sker 89 pct. af ejerskifterne til børnene hvilket også er tilfældet for 74 pct. af direktørskiftende. Herefter kommer forældre, søskende og andre familiemedlemmer. Selvom det ikke sker hyppigt er det ikke altid givet at det er børnene som skal føre familievirksomheden videre ifølge Carl Andersen:

"Hver tiende generationsskifte indenfor familien sker til ejerlederens øvrige familie. Det kunne være forældre, søskende eller sågar svigerbørn. Selve ejerskabet centreres om den nærmeste familie, men direktørposten kan godt ende hos svigerbarnet, som vi også så i den populære Tv-serie succession. Det sker 2-4 pct. af gangende i dansk erhvervsliv."

Søskende er klart det mest benyttede alternativ til egne børn eller forældre. Opgørelsen viser at ejerskabet for familievirksomheden i op til 6 pct. at tilfældene ender hos en søskende. Der er dog nogle klare uhensigtsmæssigheder når det kommer til generationsskiftebeskatning af andre end ægtefælle, afkom og svigerbørn mener Carl Andersen:

"I udgangspunktet betragtes søskende ikke som nær familie i bo- og gaveafgiftsloven. Derfor er der fuld indkomstbeskatning ved alle gaveoverdragelser, og der betales hele 36,25 pct. i arveafgift. Det er markant mere end de mindelige 15 pct. som forældre, afkom og sågar svigerbørn skal betale".

I 2020 skete der dog en markant forbedring for søskende når det kom til generationsskifte af aktive virksomheder. De har siden 1. januar 2020 kunnet arve og modtage gaver til den almindelige sats på 15 pct. såfremt arvealder/gavegiver ikke har afkom. Der er dog intet skattefrit bundfradrag på gavedelen. 

Dansk Erhverv glædede sig over ændringen men synes tiden er inde til yderligere forbedringer:

"Vi kan se, at søskende er mere benyttede end svigerbørn i forhold til generationsskifte. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at søskende er ringere skattemæssigt stillet end svigerbørn. Svigerbørn kan skattefrit modtage værdi for 25.000 kr. årligt samt betale 15 pct. i afgift. Den mulighed har man ikke i samme omfang til ens egen bror eller søster." afslutter Carl Andersen. 

Et nyt svar fra Skatteministeriet viser, at det blot vil koste statskassen 30 mio. kr. at sidestille søskende med nær familie (forældre, børn og børnebørn) i relation til bo- og gaveafgiften.