Højesteret frifinder Berlingske i strid om Den lille havfrue

Højesteret har i en principiel dom fra 17. maj 2023 nu afgjort, at Berlingske ikke krænkede ophavsretten til skulpturen ”Den lille havfrue”, da man i to avisartikler bragte en karikaturtegning og et fotografi af den kendte skulptur.

Sagen kort:
Striden var mellem Edvard Eriksens arvinger og Berlingske, og vedrørte Berlingskes anvendelse af henholdsvis en tegning og et fotografi af Den lille havfrue, som blev bragt i Berlingskes medier i henholdsvis 2019 og 2020. Arvingerne havde lagt sag an, fordi de mente, at denne brug udgjorde en krænkelse af deres rettigheder til skulpturen.  

Tegningen, som forestillede en zombielignende version af skulpturen, blev bragt på forsiden af ”Opinion” under overskriften ”Ondskaben i Danmark”, og var en artikel om, at debatkulturen i Danmark er for hård. Fotografiet, som var et fotografi af Den lille havfrue-skulpturen med et mundbind for munden, blev senere bragt i Berlingske i forbindelse med en artikel om sammenhængen mellem frygten for corona-smitte og politisk observans.

Arvingerne efter Edvard Eriksen havde først vundet sagen i byretten, og senest i landsretten havde de fået fuldt ud medhold i, at Berlingske havde krænket deres rettigheder efter ophavsretslovens §§ 2 og 3, stk. 2, samt markedsføringslovens § 3, og Berlingske var derfor i landsretten blevet dømt til at betale 300.000 kr. i erstatning til arvingerne. Landsretten var endvidere nået frem til, at der ikke kan antages at gælde en parodiundtagelse i dansk ret, og selv hvis en sådan parodiundtagelse alligevel måtte være gældende, ville den kun kunne anvendes ganske snævert og med betydelig forsigtighed, og ville uanset hvad således ikke kunne lovliggøre Berlingskes konkrete brug i den pågældende sag.  

Berlingske ankede dommen til Højesteret med påstand om, at anvendelsen af Den lille havfrue som symbol på Danmark bør kunne ske i redaktionelle sammenhænge uden forudgående tilladelse fra arvingerne, herunder at tegningen var en parodi/karikatur og udtryk for et nyt, selvstændigt værk, jf. ophavsretslovens § 4, stk. 2. Samtidigt gjorde Berlingske gældende, at både tegningen og fotografiet blev bragt som led i samfundsdebatten, og derfor er lovlige ytringer efter EMRK art. 10.

Højesterets dom:
Højesteret startede indledningsvist med at fastslå, at der – modsat hvad landsretten var nået frem til - gælder en generel parodiundtagelse i dansk ophavsret. Højesteret henviste bl.a. her til parodiundtagelsen i det europæiske ”Infosoc-direktiv” (direktiv om ophavsret og undtagelser til ophavsretten), og fastslog, at en sådan dansk parodiundtagelse skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse med EU-retten. Højesteret bekræftede således, at parodier efter omstændighederne kan udgøre lovlige undtagelser til ophavsretten, også selvom at en sådan generel parodiundtagelse ikke udtrykkeligt fremgår af den danske ophavsretslov. Højesteret fastslog endvidere, at selv om ”respektretten” (som følger af ophavsretslovens § 3, stk. 2, og bl.a. beskytter ophavsmanden mod andres ”krænkede brug” af sit værk) falder uden for Infosoc-direktivets anvendelsesområde, så skal denne bestemmelse stadig forstås og anvendes i overensstemmelse med EU-retten, når det gælder parodier. Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af henholdsvis tegningen og fotografiet. 

For tegningen henviste Højesteret til, at selvom zombie-karikaturen klart refererede til Den lille havfrue, så fremgik det tydeligt, at der var tale om en karikeret udgave af havfruen som et nationalt symbol. Der var derfor tale om en karikaturtegning, som er fremmed for det originale værk. Højesteret nåede herefter frem til, at tegningen var omfattet af parodiundtagelsen, og at tegningen derfor udgør et selvstændigt værk, jf. § 4, stk., 2, som dermed ikke krænker ophavsretten til Den lille havfrue.

For fotografiet lagde Højesteret afgørende vægt på pressens ytringsfrihed, og nåede her frem til, at skulpturen blev bragt som led i en debatskabende dækning, og i en sammenhæng, hvor det var skulpturens symbolværdi der var afgørende, mens gengivelsen af havfruen som kunstværk var af uvæsentlig betydning. Anvendelsen gik således ikke længere end det, som formålet med artiklen kunne begrunde, og indebar ikke nogen urimelig skade for arvingernes interesser, hvorfor der ikke var sket en krænkelse af ophavsretten til skulpturen. Berlingske havde derfor i begge tilfælde ikke handlet i strid med ophavsretsloven.

Til slut fandt Højesteret, at markedsføringsloven ikke finder anvendelse for pressens redaktionelle brug af materiale, hvorfor Berlingske heller ikke havde handlet i strid med markedsføringsloven.

Højesteret frifandt derfor Berlingske. Arvingerne blev derfor dømt til at betale 705.205 kr. til Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen (svarende til, hvad chefredaktøren var blevet pålagt at betale i de to forrige instanser med tillæg af procesrente) samt 323.140 kr. i sagsomkostninger for de tre instanser. 

Danske Medier var både i landsretten og Højesteret indtrådt som biintervenient til støtte for Berlingske.

Dommen kan læses her.

Kontakt Dansk Erhverv
Hvis din virksomhed er medlem af Dansk Erhverv, er du velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til dommen eller om ophavsret generelt.

Husk i øvrigt, at dommen ikke må forveksles med en generel afgørelse om, at der ikke længere er ophavsret til skulptur Den lille havfrue, da værket fortsat er omfattet af ophavsretsloven.