Gemt

Kunsten at skabe en god arbejdsplads under ekstrem vækst

01. maj 2023

I denne artikel kan du møde Nikolaj Bjørn Eriksen, administrerende direktør i Element Logic Denmark.   Siden han kom til, har virksomheden gennem gået en ekstrem vækst alt imens, den er blevet Great Place to Work-certificeret. Men, hvordan man skaber en god arbejdsplads under ekstrem vækst? Og hvordan bidrager Element Logic i et større samfundsperspektiv? Det svarer Nikolaj Bjørn Eriksen på i denne artikel.

Robotterne er allerede rykket ind i mange danske produktionshaller, og nu rykker de i stigende grad også ind på varelagrene i form af selvkørende og -forsynende lagerrobotter, som med høj effektivitet kan plukke varer fra et lager. Det mærker man hos robotlagerspecialisten Element Logic, der er verdens førende integrator af såkaldte AutoStore-robotlageranlæg - et innovativt og fleksibelt lagersystem, der betjenes af alt fra en håndfuld robotter til flere hundrede. Robotternes indtog på varelagerne skal sikre danske virksomheders konkurrencedygtighed både nationalt og internationalt, og ifølge Nikolaj Bjørn Eriksen er visionen og ambitionen klar:

Det er vores fornemmeste opgave at sikre kunders konkurrenceevne ved at tilbyde nogle fleksible og lønsomme intralogistiske løsninger til at spare plads og effektivisere lageret.”  

 

En virksomhed med vildt vokseværk

Siden Nikolaj Bjørn Eriksen tiltrådte stillingen som administrerende direktør i foråret 2018, har Element Logic Denmark gennemgået en enorm vækst. Særligt 2021 gik over al forventning, hvor Element logic omsatte for næsten fem gange mere end budgetteret og endte med en bruttofortjeneste på 58,7 mio. kr. Medarbejderstaben gik undervejs fra seks medarbejdere primo 2021 til 25 medarbejdere ved indgangen af 2022. Og blev i øvrigt Great Place to Work-certificeret undervejs, hvor Element Logic Denmark er blandt de 10 bedst scorende virksomheder i Danmark. Men hvordan skaber man en god arbejdsplads samtidig med, at man vækster enormt på medarbejdersiden, og omsætningen tilsvarende stiger?

Element Logic arbejder aktivt med Great Place To Work certificeringen som en retningslinje for at måle vores arbejdskultur og medarbejdertilfredshed,fortæller Nikolaj Bjørn Eriksen og tilføjer: ”Vi er dybt afhængige af hinanden, og vi stræber derfor efter at skabe en kultur, der både understøtter individualisme såvel som et stærkt fællesskab, så vi undgår silotænkning. Det er helheden, der skal gøre, at vi kommer ud med en god kundetilfredshed og de gode resultater”.

Borgere kan i dag forvente at være længe på arbejdsmarkedet på grund af den stigende levetid og den øgede pensionsalder, og samtidige ses en stigende tendens til, at folk bruger mere tid på deres arbejdsplads.

Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at man som virksomhed formår at skabe gode og trygge rammer for et sundt arbejdsmiljø.” siger Nikolaj Bjørn Eriksen og fortsætter: ”Det handler også om at skabe den rette kultur, hvor det er okay at prøve ting og også fejle men under trygge rammer. I en virksomhed som vores, er det vigtige præmisser for, at vi kontinuerligt kan udvikle os.

Manglen på arbejdskraft: Robotterne kommer til undsætning ikke for at overtage

Mange logistikbaseret virksomheder oplever i dag mangel på den kvalificerede medarbejdere og at det er svært at tiltrække arbejdskraft, hvilket oftest sætter en kæp i virksomhedernes væksthjul.

”Vi har set flere virksomheder, hvor intra-logistikken har vakt flaskehalsproblemer således, at de ikke har kunnet vokse og vækste yderligere. Robotter er derfor en oplagt løsning, der kan hjælpe virksomheden med at automatisere og effektivisere,” fortæller Nikolaj Bjørn Eriksen.

Fleksibilitet og skalerbarhed er derfor nøgleelementer i Element Logic’s system. AutoStore-systemet kan nemlig følge med virksomhedens naturlige udvikling og skalering. En analyse foretaget af Dansk Erhverv viser netop at E-handel er markant stigende. En udvikling mange virksomheder har haft svært ved at følge med. Derfor har flere og flere virksomheder behov for fleksible og skalerbare automationsløsninger, der kan mindske afhængigheden af manuel arbejdskraft og gøre virksomhederne i stand til at følge med forbrugernes krav om stadigt hurtigere levering.

En anden stor fordel ved AutoStore-systemerne er, at når en virksomhed først har installeret systemet i sit varelager, så er det utroligt nemt at skalere. Virksomheden behøver derfor ikke bekymre sig om at skulle ansætte og oplære nye arbejdskraft, men blot forsyne systemet med flere robotter. Vækst medfører derfor ingen udfordringer på varelagerne, når systemet er fleksibelt og skalerbart og kan tilegnes virksomhedens behøv og størrelse. Ligeledes er løsningerne velegnet både til B2C og B2B”.

 

Kontakt

Teknologi, Digitalisering & Tele

Frederikke Rosendal Egede Saabye

Fagchef for digitalisering