{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
28. marts 2023
Af Sven Petersen, advokat, Dansk Erhverv
Højesteret har nu sat punktum i en sag, der startede i 2016 (!), hvor en velkendt dansk supermarkedskæde solgte 3 produkter i en periode på under 2 måneder i april og maj 2016.
Dette førte til, at Anne Black rejste en sag mod supermarkedskæden og deres leverandør, idet hun følte, at hendes rettigheder var blevet krænket, og at der var tale om kopier. Sagen kørte herefter først ved Sø- og Handelsretten, så ved Østre Landsret og nu altså ved Højesteret, da spørgsmålet om erstatningens størrelse betragtedes som en principiel, og derfor opnåede 3.instansbevilling.
Sagen angik i første række, om Anne Blacks hængepotte ”Grow”, vasen ”Bloom” og lågkrukken ”Contain” var beskyttet mod efterligninger efter ophavsretsloven og markedsføringsloven. For at kunne opnå beskyttelse efter ophavsretsloven, skal ”værket ” være skabt ved ophavsmandens personlige og skabende indsats. Værket skal være udtryk for kreativitet i rimeligt omfang og værket må i sagens natur ej heller være kendt i forvejen.
Hvorvidt originalitetskravet i den slags sager er opfyldt, afgøres ofte på baggrund af en skønserklæring. Det er meget sjældent, at de juridiske dommere afgør spørgsmålet udelukkende på basis af deres egen subjektive opfattelse.
I nærværende sag mente Højesteret, at hængepotten opfyldte originalitetskravet og derfor opnåede ophavsretlig beskyttelse, mens det ikke var tilfældet for de andre to produkter. Skønsmandens opfattelse var, at alle tre produkter var originale.
Opnår produkter ikke beskyttelse efter ophavsretsloven, kan designeren dog påberåbe sig § 3 i markedsføringsloven, idet en alt for nærgående efterligning af et produkt, kan være i strid med god markedsføringsskik. Højesteret nåede – ligesom de foregående instanser – frem til, at alle tre produkter nød beskyttelse efter markedsføringsloven. I dette tilfælde vurderede Højesteret, at supermarkedets produkter var blevet til ved ”grov uagtsomhed”, hvilket førte til, at Højesteret lempede beviskravet m.h.t. det tab som Anne Black havde lidt. Denne kobling er nyskabelse i dansk ret.
Som altid i disse sager opstår der er et spørgsmål om, hvorvidt den krænkede part har krav på erstatning efter ophavsretsloven og/eller markedsføringsloven. De relevante bestemmelser er:
Ophavsretsloven
1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og
2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.
Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikke-økonomisk skade.
Markedsføringsloven
Stk. 3. Den, der forsætligt eller uagtsomt krænker eller uberettiget udnytter en andens ret i strid med loven, skal betale et rimeligt vederlag herfor.
Stk. 4. Foreligger der hverken forsæt eller uagtsomhed, skal den, der har krænket eller udnyttet en ret i strid med loven, betale et vederlag efter stk. 3, i det omfang det skønnes rimeligt.
For så vidt angår erstatningens størrelse bemærkede Højesteret følgende :
”Anne Black har fremlagt opgørelser, som viser en betydelig omsætningsnedgang i perioden efter krænkelsen. Skønsmand Torsten Ringberg har i sin besvarelse af spørgsmål IA og IC anført bl.a., at Anne Blacks brand er blevet udvandet som følge af Ronald og Salling Groups salg af de pågældende efterligninger i Netto-forretninger til en meget lav pris, at dette givetvis også kunne skabe den opfattelse, at brandet var under afvikling, og at et fremtidigt salg til en gruppe af sofistikerede og købedygtige kunder dermed vil være tabt. Skønsmanden har endvidere anført, at det er nærliggende, men ikke entydigt, at konkludere, at Nettos slagtilbud bidrog til den markante ændring i salget af Anne Blacks produkter. På den anførte baggrund finder Højesteret, at det må lægges til grund, at en betydelig del af Anne Blacks omsætningsnedgang skyldes markedsforstyrrelse og skade på Anne Blacks brand som følge af krænkelsen. Højesteret finder herefter, at den erstatning, som Ronald og Salling Group skal betale til Anne Black, skønsmæssigt kan fastsættes til 1.000.000 kr.”
I de tidligere afgørelser havde Sø og Handelsretten først tilkendt Anne Black en erstatning på 1,5 mio. kr., som Østre Landsret nedsatte til 300.000,- kr. Det ser ud til, at årsagen til de store forskelle i erstatningsudmålingen er, at Østre Landsret i modsætning til de to andre instanser i højere grad har lagt vægt på ”krænkerens” (relativ lave) uberettigede omsætning fremfor forurettedes tabte fortjeneste.
Som det fremgår af ovenstående, har sagen varet i 7 år. Ud over den mentale belastning udgør et så langt forløb naturligvis også en økonomisk belastning for parterne i form af tidsforbrug og ikke mindst advokatomkostninger.
Som designer eller som virksomhed, der bliver beskyldt for at kopiere, kan man derfor med fordel overveje at kontakte Designnævnet, hvor et responsumudvalg for det første kan tage stilling til, hvorvidt et produkt – efter udvalgets opfattelse – har ophavsret. Er man allerede i gang med en tvist kan Designnævnet også behandle tvistigheder. Læs mere her:
DesignNævnet | Vurderer om designerens rettigheder er krænket (xn--designnvnet-g9a.dk)
Du er også velkommen til at kontakte undertegnede.