Kommentar: Regeringens prognose er både optimistisk og fortrøstningsfuld

Regeringen har netop offentliggjort deres første og længe ventede Økonomiske Redegørelse. Regeringen præsenterer i dag en prognose, der må siges både at være både optimistisk og fortrøstningsfulde. Konkret forventer regeringen, at BNP vokser med 0,2% i år og 1,5% i 2024.

Prognosen dækker over, at regeringen forventer, at den økonomiske aktivitet vil aftage her i starten af 2023. Der er dog tale om en svag nedgang, der tilmed sker fra et meget højt niveau. Nedgangen forventes dertil at være relativt kortvarig, i og med der forventes en fornyet fremgang i BNP på 1,5% i 2024. Udviklingen dækker over en svag fremgang i privatforbruget og eksporten, mens boliginvesteringerne og erhvervsinvesteringerne ventes at falde mærkbart i særligt 2023.

Svag vending i sigte på arbejdsmarkedet
Beskæftigelsen ventes at falde med 11.000 personer i år og 17.000 i 2024. Det må betegnes som en forholdsvis beskeden nedgang fra det nuværende rekordhøje beskæftigelsesniveau. Til sammenligning steg lønmodtagerbeskæftigelsen alene med 4.400 personer i januar i år.

Det betyder også, at der ikke er udsigt til, at presset på arbejdsmarkedet igen normaliseres i prognoseperioden. Beskæftigelsen vil fortsat ligger over det niveau, som er foreneligt med en stabil udvikling i både inflationen og lønningerne i hele prognoseperioden.

Fortrøstningsfuld prognose og optimistisk syn på usikkerheden
Midt i en tid med inflationskrise, en ulmende bankkrise i USA, fortsat krig i Ukraine og et presset boligmarked forventer regeringen en forholdsvis blød og kortvarig landing i dansk økonomi. Jeg håber naturligvis, at regeringen får ret i deres fortrøstningsfulde prognose, men det er godt nok usikkert.

Risikobilledet beskrives ordret som velafbalanceret i regeringens prognose. Jeg ville ønske, jeg besad samme optimistiske humør som økonomerne i Økonomiministeriet. Set fra mit skrivebord er risikobilledet langt fra velafbalanceret, men tværtimod tydeligt negativt. Helt åbenlyst risikerer den ulmende bankkrise i USA at udløse en omfattende finansiel krise. Det er en alvorlig bekymring, da store finansielle kriser erfaringsmæssigt er forbundet med større og længerevarende økonomiske tilbageslag.

Dertil kan inflationen både herhjemme og i udlandet langt fra siges at være under kontrol. Der er simpelthen en meget reel risiko for, at inflationen ikke falder som ventet i regeringens prognose. Det er en risiko, der skal tages særdeles alvorligt, da en fortsat høj inflation vil tynge væksten og stabiliteten i dansk økonomi. Kombinationen af et fortsat mærkbart pres på arbejdsmarkedet og en høj inflation øger risikoen for en selvforstærkende løn-pris-spiral. Risikoen stiger desværre, jo længere tid inflationen er høj.

Regeringen bør være parat til hurtigt at tilpasse finanspolitikken
Finanslovforslaget for 2023 bevirker, at der umiddelbart er udsigt til en yderligere stramning af finanspolitikkens aktivitetseffekt i 2023. Konkret dæmpes kapacitetspresset 0,9 procentpoint målt ved den ét-årige finanseffekt. Renser man for udløbet af de midlertidige kompensationsordninger, der blev indført i forbindelse med coronapandemien, så er der dog kun tale om en mere beskeden opstramning på ca. 0,1%. Det er altså tale om en forholdsvis neutral finanslov, der kun har en beskeden dæmpende effekt på det nuværende høje kapacitetspres i dansk økonomi.

Det er derfor også vigtigt, at regeringen står klar med en yderligere opstramning af finanspolitikken, hvis risikoen for en dansk løn-pris-spiral stiger yderligere. Det er derfor også meget vigtigt, at regeringen følger udviklingen på arbejdsmarkedet tæt og er klar til at stramme finanspolitikken med meget kort varsel.