Nye rapporter om sygdomsbyrden viser behov for investering i sundhed

Torsdag udkom Sundhedsstyrelsens to rapporter om sygdomsbyrden i Danmark. Rapporterne viser med al tydelighed, at der er et stort forbedringspotentiale i forebyggelse og behandling af en række sygdomme. Det gælder ikke kun potentialet for den enkelte, men også potentialet for samfundet som hele.

Sundhedsstyrelsen har udgivet opdaterede udgaver af rapporten ’Sygdomsbyrden i Danmark’, som senest udkom i 2015. De opdaterede tal viser bl.a. estimerede sygdomsbyrder for en række risikofaktorer herunder f.eks. rygning og svær overvægt, samt sygdomsbyrden for 15 forskellige sygdomme og lidelser herunder f.eks. depression, type 2-diabetes, hjertesygdom og rygsmerter.  

De opdaterede tal viser, at der er et stort potentiale for at forbedre forebyggelse og behandling af en lang række sygdomme, som samtidig vil kunne give en betydelig økonomisk gevinst for både sundhedsvæsenet og for samfundet som hele. Rapporterne viser bl.a., at psykiske lidelser som depression og angst, samt muskel-skelet-lidelser som nakke- og lændesmerter og slidgigt er nogle af de sygdomstyper, der belaster både sundhedsvæsen og samfund mest. De tre mest bekostelige sygdomme for samfundet er depression, lænderygsmerter og nakkesmerter. Tilsammen koster de tre sygdomme alene samfundet næsten 65 mia. kr. om året i tabt produktion.  

”Sundhedsstyrelsens rapporter understreger, at vi har et massivt behov for at gøre noget for at rette op på danskernes sundhedstilstand. Produktivitetsgevinsterne er enorme, hvis vi begynder at se sundhed som en investering. Vi skal altså se udgifter til sundhed som andet end bare udgifter. For når vi bruger penge på sundhed, så hjælper vi ikke kun en masse mennesker. Vi foretager også en rigtig god investering af vores skattekroner”, siger Katrina Feilberg, markedschef for sundhed og life science i Dansk Erhverv.  

Rapporten viser bl.a., at der årligt er mere end 23.000 nye sygdomstilfælde af depression i Danmark. Det er en udfordring for hver enkelt patient, der bliver ramt af sygdommen. Rapporten viser ligeledes, at der i alt er ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet på 9,7 mia. kr. om året. Samtidig viser rapporten, at der er et produktionstab for samfundet på 25,7 mia. kr. om året grundet fravær fra arbejdsmarkedet og tidlig død blandt personer med depression. Det understreger, at vi ikke kun bør investere i bedre forebyggelse og behandling af sygdomme for at hjælpe den enkelte patient. Vi skal også bruge pengene på vores fælles sundhed, fordi det er en god investering.  

Det samme billede tegner sig for en lang række andre sygdomme og lidelser. Det gælder f.eks. lænderygsmerter. Næsten en million mennesker lever med lænderygsmerter i Danmark. Det er en stor personlig byrde for dem, det går udover. Samtidig er der i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet på mere end 7,1 mia. kr. om året til behandling, pleje og medicin. Derudover er der i alt ekstra omkostninger i produktionstab på mere end 21 mia. kr. om året grundet fravær fra arbejdsmarkedet og tidlig død blandt personer med lænderygsmerter. Det viser sig f.eks. ved, at det blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64 år er der årligt 2.907.486 ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær blandt personer med lænderygsmerter.  

Dette er blot to ud af de 15 sygdomme og lidelser, som Sundhedsstyrelsen har medtaget i sine rapporter.  

”Rigtig mange af de sygdomme og risikofaktorer, som Sundhedsstyrelsen medtager i sine rapporter, kan vi forebygge, så sygdommene ikke udvikler sig unødigt og bliver en stor belastning for både patienterne, sundhedsvæsenet og samfundet. Men det kræver, at vi hæver ambitionerne for vores forebyggelsesindsats. Dansk Erhverv har bl.a. foreslået at der indføres forpligtende mål for forebyggelsen i det kommunale, og at vi indfører en folkesundhedslov, så sundheden i højere grad medregnes i ny lovgivning”, siger Katrina Feilberg.  

Læs hele Sundhedsstyrelsens rapporter.