Gemt

Nye stoffer tilføjet til EU's kandidatliste

02. marts 2023

De ni nye tilføjede stoffer på kandidatlisten anvendes blandt andet i flammehæmmere, maling, blæk og i papirproduktion. De er tilføjet listen på grund af kræftfremkaldende, miljøskadelige eller lignende problematiske egenskaber.

 

EU’s kandidatliste indeholder stoffer, som er særligt problematiske for mennesker eller miljø. Listen er i januar opdateret med ni nye stoffer, og indeholder nu i alt 233 stoffer og stofgrupper. De nye stoffer er tilføjet til listen, grundet kræftfremkaldende, miljøskadelige, hormonforstyrrende eller lignende problematiske egenskaber.

Se listen over de 9 nyligt tilføjet stoffer.

Hvis en vare indeholder stoffer fra kandidatlisten?
Hvis en virksomhed markedsfører en artikel, der indeholder et stof fra EU’s kandidatliste eller hvis emballagen gør, kan virksomheden være forpligtet til at informere kunderne om indholdet i den artikel, de får leveret. Derudover kan virksomheden være forpligtet til at informere Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, via en indberetning til deres SCIP-database om indholdet af kandidatlistestoffer i deres artikler.

For leverandører af kemiske stoffer eller blandinger skal informationen om indhold af kandidatlistestoffer ske via sikkerhedsdatabladet til professionelle kunder, samtidig med at forbrugerne har ret til at få information om indhold af kandidatlistestoffer i emballagen, hvis de efterspørger det.

Læs mere om leverandører informationsforpligtelser.

Alle interesserede kan følge med i, hvilke stoffer der er under vurdering til at blive optaget på kandidatlisten i ECHAs Register over SVHC-hensigter.

Kontakt

Klima, energi og miljø

Anette Albjerg Ejersted

Fagchef for Miljø og Cirkulær økonomi