Stigende indtægter fra arveafgift og generationsskifteskat

Provenuet fra opkrævning af bo- og gaveafgiften (populært arveafgiften) er netop blevet opgjort af Danmarks Statistik. Det står derfor klart at statskassen fik 828 mio. kroner mere ind på opkrævning af bo- og gaveafgift hos borgere og virksomheder i 2022 end i 2021. Ligeledes viser det sig at afgiftens samlede betydning for skatteopkrævningen er steget en smule fra 0,55 pct. af statens samlede skatteindtægter i 2021 til 0,62 pct. i 2022, svarende til 7,4 mia. kr. 

"Arveafgiften og generationsskifteskatten udgør fortsat under 1 pct. af statskassens samlede indtægter. Dog er der tale om en beskatning som rammer en begrænset gruppe ret hårdt. Især når det kommer til generationsskifte af familieejede virksomheder opleves der et stort likviditetsdræn." udtaler konsulent for familieejede virksomheder Carl Andersen.

I 2021 regnede Skatteministeriet med at det umiddelbare provenu fra bo- og gaverafgiften var 5,1 mia. kr., hvilket de i 2023 har opjusteret til 5,9 mia. kr.. Forventningen er altså fra ministeriets side at indtægterne er forøget strukturelt.

Der var et stort hop i indtægter i 2019 grundet forhøjelsen af generationsskifteskatten fra 6 pct. til 15 pct. i 2020. Siden er indtægterne faldet men tendensen er vendt i 2022. Det viser bl.a. at en række virksomheder ikke kan vente længere mener Carl Andersen:

"Der har været ustabilitet om generationsskifte af familieejede virksomheder siden 2015. Seneste store skridt var i 2019, og det er ikke alle som kan vente længere. Dog er der også positive takter i regeringsgrundlaget fra december 2022, hvor SVM-regeringen lægger op til at lette skatten fra 15 pct. til 10 pct. samt skabe en bedre model for værdiansættelse."

Dansk Erhverv glæder sig til, at regeringen indkalder folketingets partier til forhandlinger om bo- og gaveafgiften. Her er det vigtigste at sikre et retskrav på en skematisk værdiansættelsesmetode som var praksis op til 2015.