Dansk Erhverv: Fornuftig aftale om FGU, men vi er ikke helt i mål

Den nye politiske aftale om den forberedende grunduddannelse (FGU) er et godt skridt i den rigtige retning, men den når ikke helt i mål, lyder vurderingen fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

En del af midlerne anvendes til at ændre finansieringen, så det fremover bliver billigere for kommunerne at henvise unge til FGU. Det sker konkret ved at nedsætte kommunernes finansieringsandel fra 65 pct. til 45 pct., og dermed håber aftalepartierne at kommunerne vil henvise flere elever til FGU.

”Det varige løft på driften er et stort skridt væk fra de midlertidige bevillinger og puljer, der siden opstarten af FGU har søgt at holde hånden under et tilbud, som fra start var underfinansieret. Med mere sikre indtægter får institutionerne bedre muligheder for at planlægge deres investeringer i at løfte deres tilbud til unge i målgruppen. Vi havde gerne set et større økonomisk løft af grundbevillingen på et område, der er afgørende for at sikre flere unge en uddannelse eller et job, men det er et vigtigt skridt på vejen,” siger Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef i Dansk Erhverv.

Aftalen indeholder derudover flere fornuftige tiltag, som vil styrke FGU. Det gælder bl.a. initiativerne til at styrke erhvervsgrunduddannelsen (EGU), muligheden for allerede i grundskolens sidste del at målgruppevurdere elever til FGU, øget udslusningstaxameter og forlængelsen af erhvervstræningsperioden som en måde at styrke forbindelsen til virksomhederne.

Når ikke helt i mål
Dansk Erhverv er dog bekymret for, om det aftalte løft modsvarer FGU’s udfordringer. FGU’en er udpeget til at spille en hovedrolle i bestræbelserne på at løfte den brede gruppe af unge i risiko for at ende uden uddannelse eller job. En solid og velfungerende FGU er afgørende, hvis vi skal nedbringe antallet af unge, som løber ind i forudsigelige nederlag i mødet med kravene i ungdomsuddannelserne og sikre, at flere gennemfører den ungdomsuddannelse, de påbegynder.

”Aftalen sikrer mere sikkerhed omkring skolernes økonomi, men vi er ikke overbevist om, at det økonomiske løft rækker. Når de midlertidige bevillinger bortfalder, risikerer institutionerne at mangle midler til at sikre det kvalitetsløft som aftalen ellers skal sikre. Vi er altså ikke helt i mål. Dansk Erhverv havde håbet på, at man med aftalen én gang for alle havde skabt en solid og varig grundøkonomi for FGU’en. Vi har tidligere foreslået et årligt løft på 300 mio. kroner, og vi kommer til at følge udviklingen i den kommende tid,” siger Claus Rosenkrands Olsen.

Flere bør få tilbud om FGU
Claus Rosenkrands Olsen påpeger, at en af de største udfordringer for FGU siden opstarten har været mangel på elever – og dermed færre ressourcer til de 27 FGU-institutioner. De nuværende 8-9.000 elever er langt fra forudsætningerne på 14.000 elever ved oprettelsen af FGU. Og netop den del er der ikke for alvor taget livtag med i aftalen.

”Man kan jo håbe, at finansieringsomlægningen giver betydeligt flere elever på FGU, men det er usikkert. Det er ærgerligt, for vi kan se, at mange unge lykkes i uddannelse eller job efter FGU. Vi mener, at det havde været naturligt at løsne på kommunernes visitationsret, når man sænker deres udgifter til uddannelsen. Dansk Erhverv havde gerne set, at kommunerne f.eks. bliver forpligtet til at målgruppevurdere alle unge uden uddannelse eller job ift. FGU, og at de unge, som er i målgruppen, får mulighed for at blive optaget på FGU,” siger Claus Rosenkrands Olsen.

Dansk Erhverv havde også gerne set, at man havde styrket EGU’en yderligere ved i udgangspunktet at placere det praktikpladsopsøgende arbejde på FGU-institutionerne og at den FGU-baserede erhvervsuddannelse også var blevet styrket.

Alt i alt en bred politisk aftale med mange gode elementer, men hvor der stadig må sættes spørgsmålstegn ved det økonomiske grundlag for, at FGU kan levere det stærke tilbud, som denne elevgruppe fortjener.