Gemt

Ekspertens gode råd: Sådan kan du optimere dit SEO-arbejde med AI

25. september 2023

ChatGPT kan løfte din virksomheds SEO-arbejde til nye højder, og det er faktisk ret enkelt at komme i gang. Det var budskabet fra Henning Madsen, adm. direktør og Chief SEO Strategist hos virksomheden InBoundCPH, da han delte viden og erfaringer hos Dansk Erhverv.

Drømmer du om en kollega, der kan knokle døgnet rundt uden pauser?

Og som kan få dig højere på Googles rangliste?

Så skal du kigge mod AI-teknologen – nærmere bestemt ChatGPT.

Det forklarede Henning Madsen, som er adm. direktør og Chief SEO Strategist i InBoundCPH, da han i september afholdt en kursusworkshop om AI og SEO hos Dansk Erhverv.

Det kan virke uoverskueligt at kaste sig over AI, men det behøver det ikke være, pointerede den rutinerede SEO-ekspert, som vi har bedt om at komme med gode råd til, hvordan du med ChatGPTs hjælp kan løfte din virksomheds SEO-arbejde.

Her får du de gode råd:

"Fokuser på at skabe nyttigt og relevant indhold, der matcher brugerens søgeintentioner. Brug Prompts og AI-teknologi til at analysere målgruppen og søgeord, og generer derefter en SEO-optimeret tekst for at forbedre din placering på Google." 

"Brug ChatGPT til at generere kvalitetsindhold, der er SEO-venligt. Dette kan inkludere alt fra blogindlæg til produkt- og kategoribeskrivelser." 

"Udnyt ChatGPT ‘s evne til målgruppeanalyse for at forstå din målgruppes behov og præferencer, og tilpas din SEO-strategi derefter." 

"Forstå søgeintentionen bag de søgeord, din målgruppe bruger. ChatGPT kan hjælpe med at afdække disse intentioner og tilpasse dit indhold til at matche dem." 

"Lær at arbejde med prompt Engineering for at få de mest præcise og relevante svar fra ChatGPT, som kan bruges i din SEO-strategi." 

"Vær nysgerrig og udforsk de forskellige plugins, der kan integreres med ChatGPT for at forbedre din SEO yderligere." 

Flere AI-events på vej

Gik du glip af Henning Madsen oplæg og vil du gerne vide mere om SEO og AI, så hold øje med vores nyhedsbreve og eventkalender. Vi er allerede i gang med at planlægge de næste – og husk, at vores seneste om AI blev udsolgt samme dag, det kom online.

Kontakt

Digital Handel

Andreas Børresen

Chefkonsulent