Spring til indhold

Affaldssortering giver udfordringer: 3 ud af 10 virksomheder kender ikke de nye krav

03. april 2024

I 2023 trådte de nye krav til affaldssortering på arbejdspladsen i kraft, men det er stadig svært for virksomhederne at finde hoved og hale på de nye regler. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at 3 ud af 10 virksomheder ikke kender til kravene, og det understreger behovet for bedre vejledning. En særlig udfordring er sortering i kundeområder, hvor Dansk Erhverv mener kravene skal ændres. 

For at øge genanvendelsen af affald trådte nye krav til affaldssortering på arbejdspladsen i kraft i 2023. Reglerne betyder kort fortalt, at man i virksomhederne som minimum skal sortere i følgende 10 affaldstyper; madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, farligt affald, tekstilaffald og restaffald. Men mange virksomheder kender ikke kravene til affaldssortering, og det er et problem.

En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at 3 ud af 10 virksomheder samlet set ikke kender til kravene. 16 pct. svarer, at de har hørt om dem, men ikke kender til dem. 10 pct. svarer, at de ikke har hørt om dem, mens 4 pct. svarer ”ved ikke”.   

Selvom størstedelen svarer, at de kender til reglerne, så er det et problematisk, at så mange virksomheder forsat ikke kender dem, over et år efter kravene er blevet indført. For affald der kan genanvendes, skal genanvendes - derfor er det et problem, hver gang genanvendeligt affald ender i forbrændingen. 

Dansk Erhverv: Virksomhederne skal vejledes bedre
Opfordringen fra Dansk Erhverv har siden indførelsen af reglerne været klar – der skal laves nationale vejledninger.

De skal både hjælpe virksomhederne i forhold til, hvordan de skal sortere og kommunerne i forhold til tilsyn med reglerne.

Alle virksomheder bliver lige nu bombarderet med nye grønne krav. Det gør det svært at holde sig orienteret og have overblik over alle de nye krav. Derfor er det ekstra vigtigt med målrettet kommunikation, der indeholder praktiske eksempler, der er nemme at forstå. Virksomhederne vil gerne leve op til kravene, men de skal vide de eksisterer.

Særligt et sted giver store udfordringer
De nye regler om affaldssortering gælder også i kunde-/gæsteområder. Det kan f.eks. være på hoteller, i butikker eller i områder med mødelokaler. Og kravene betyder her, at der også skal sorteres i 10 affaldstyper i disse områder, hvis affaldet fremkommer.

Undersøgelsen viser at over halvdelen af Dansk Erhvervs medlemmer har affaldsspande i kunde-/gæsteområder, og mere end halvdelen af disse medlemmer oplever udfordringer. Den udfordring flest oplever (49 pct.) er manglende plads. Den anden flest oplever som en udfordring (39pct.) er, at kunderne er dårlige til at sorterere.

Virksomhederne bør ikke være ansvarlige for gæsternes (manglende) sortering
Fra Dansk Erhvervs side har vi lige fra begyndelsen af argumenteret for, at reglerne i kunde-/gæsteområder skal ændres. Det kan ikke være rigtigt, at virksomhederne stilles ansvarlige for, hvordan gæsterne sorterer. Undersøgelsen viser nemlig også, at der opleves særlige udfordringer med dårlig sortering fra gæster

Virksomhederne kan gøres ansvarlige for at stille muligheden for sortering til rådighed, men de skal ikke være ansvarlige for, hvordan - og om- gæsterne sorterer eller ej. Der er forskel på at sikre korrekt sortering fra medarbejdere, og så fra gæster og det skal afspejles i reglerne, hvis det står til Dansk Erhverv.

Ligeledes mener vi i Dansk Erhverv, at reglerne for sortering i kunde-/gæsteområder skal ligestilles kravene til sortering i offentlige områder, hvor kommunen er ansvarlig for indsamling f.eks. i parker. Her er der i dag ingen krav til sortering i de 10 fraktioner. 

Har du styr på dit affald?

Nyhed

Nye krav til affaldssortering - sorte affaldsposer må ikke bruges på forbrændingen fra 1. juli 2025

Fra den 1. juli 2025 er der krav til, at virksomheder skal anvende klare plastsække ved aflevering af erhvervsaffald til forbrænding. Har I sorte affaldsposer, så husk at bruge dem inden denne dato.

Nyhed

Fire myter til skraldespanden: Derfor virker affaldssortering

Affaldssortering kan virke frustrerende, især hvis du har hørt, at det hele alligevel blandes sammen, brændes af eller ender på asiatiske strande. Men passer det? Få svaret og forklaringen her.

Nyhed

Øget tilsyn med affaldssortering fra 2025: Sådan forbereder du dig bedst

Virksomheder har pligt til at sortere deres affald. Og fra 2025 øges antallet af tilsyn med virksomhedernes affaldssortering betydeligt. Her guider vi dig til, hvordan du allerede nu kan forberede dig og dermed måske slippe for fysisk tilsyn.

Nyhed

Genbrug vs. Genanvendelse: Se videoen og forstå forskellen

Kan koppen indeholde genbrugt materiale? Og er der forskel på om målet går på genanvendelse eller genbrug? Det giver en kort video dig svaret på her.

Nyhed

Guide til affaldshåndtering: Sådan skal reglerne og begreberne forstås

Affaldshåndtering er mere end sortering, men reglerne er komplekse og begreberne mange. Derfor hjælper Dansk Erhverv dig nu, så du er i stand til at træffe de rette valg. Bliv klogere med denne guide

Nyhed

Affaldssortering på arbejdspladsen: Få en nem 5-trins guide

Fra 2023 gælder der nye krav til sortering af affald på arbejdspladsen. Er I ikke gået i gang med at få opsat affaldssortering, eller er I endnu ikke i mål, så få her en guide til de vigtigste step i processen.

Nyhed

Nu får 41.000 danske virksomheder et større ansvar for deres emballage: Se her, om din virksomhed er omfattet

Udvidet producentansvar for emballage træder i 2025 i kraft i Danmark, men allerede nu skal virksomhederne registreres. Virksomhederne har selv pligt til at holde sig orienteret om reglerne. For at hjælpe vejleder Miljøstyrelsen nu om, hvilke virksomheder der er omfattet.

Nyhed

Affaldssortering: Hvem har ansvaret, når affaldet ikke bliver sorteret korrekt? Her er reglerne, du skal kende!

De nye regler for affaldssortering giver anledning til en del tvivl og spørgsmål hos mange virksomheder. Her giver vores ekspert svaret på et af de spørgsmål, som flest medlemsvirksomheder stiller til Dansk Erhverv: Hvem har ansvar for, at affaldet bliver sorteret korrekt?

Nyhed

Affaldssortering giver udfordringer: 3 ud af 10 virksomheder kender ikke de nye krav

I 2023 trådte de nye krav til affaldssortering på arbejdspladsen i kraft, men det er stadig svært for virksomhederne at finde hoved og hale på de nye regler. Ny analyse viser, at 3 ud af 10 virksomheder ikke kender til kravene, og det understreger behovet for bedre vejledning.

Nyhed

Affaldssortering: Har I styr på, hvor mange affaldsspande I skal have? Video på et minut giver svaret

I 2023 kom der nye krav til sortering af affald på arbejdspladsen. Men har du fået helt styr på reglerne? Er I endnu ikke kommet i gang med affaldssortering, eller er du i tvivl om, hvorvidt I overholder reglerne, så se med her

Nyhed

Nu skal der sorteres affald. Men hvor er vejledningen?

Det giver udfordringer i erhvervslivet, at der ikke findes national vejledning til at sikre et ensartet tilsyn med virksomhedernes affaldssortering, mener Dansk Erhverv. Det kan hjælpe både virksomheder og kommuner og vil skabe mere ens regulering på tværs af landet.

Analyse

Virksomheder oplever udfordringer med nye krav til affaldssortering

Pr. 1. januar 2023 blev der indført nye krav til affaldssortering for erhverv, hvor husholdningslignende affald skal sorteres efter samme kriterier som for private husholdninger. Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at mange virksomheder oplever udfordringer med dette i kunde-/gæsteområder.

Virksomheder oplever udfordringer med nye krav til affaldssortering
pdf