Gemt

Transportens Årsdag bliver sjov, skarp og satirisk. Kom med til branchens vigtigste dag!

04. april 2024

Den 16. maj 2024 fylder Dansk Erhverv Børssalen til transportbranchens vigtigste dag – Transportens Årsdag. Og i år har vi krydret dagen med et sjovt, skarpt og satirisk indslag. Læs med og få løftet sløret for programmet! Jeg håber, vi ses.

Kommentar af Jesper Kronborg, branchedirektør for Dansk Erhverv Transport

Er du klar til Transportbranchens Årsdag på Børsen den 16. maj?

Transportens Årsdag er et årligt samlingspunkt for hele branchen, og vi har skruet et fantastisk program sammen til dig.

Overskriften for dagen er: Hvordan binder vi Danmark bedre sammen? For det er helt afgørende for transportbranchen og for Danmark, at vi finder en bedre måde at binde landet sammen på, så vi kan sætte skub i den grønne omstilling på transportområdet.

Derfor udforsker vi nye horisonter og diskuterer banebrydende tendenser og teknologier, der kan forbedre transportformer og skabe en grønnere og mere effektiv mobilitet på tværs af Danmark.

Og der er flere gode grunde til at deltage ved Transportens Årsdag.

1. Et stærkt program
For det første byder programmet på en lang række relevante oplægsholdere, der vil give deres bud på fremtidens grønne mobilitet. Du kan blandt andet møde transportminister Thomas Danielsen (V), CEO for Københavns Lufthavn Christian Poulsen og en repræsentant fra Tesla.

Og så samler vi transportører, transportkøbere, udviklere og producenter til tre forskellige breakout-sessioner. Vælg mellem én af følgende tre sessioner:

  • AI’s rolle i fremtidens logistik: Fra data til effektivitet?
  • Adgang til mobilitet: Et fremtidigt Danmark i balance
  • Selvkørende: Drøm eller virkelighed?

Sessionerne vil ikke bare gøre dig klogere; du kan også selv præge debatten og bringe dine synspunkter, erfaringer og idéer i spil. På den måde kan vi sammen skabe stor værdi til branchen, og det håber jeg, at du vil være med til!

2. Netværk med branchen
Foruden de mange interessante talere, oplæg og sessioner får du en fantastisk mulighed for at udvikle og opretholde et godt branchenetværk. For vi har afsat masser tid til, at du kan netværke med resten af branchen.

Hvad enten du ønsker at hilse på andre aktører, dele ud af dine erfaringer eller udveksle idéer med en mulig samarbejdspartner, så vil årsdagen være en oplagt mulighed for dig.

3. Huxi Bach, tapas og vin
Og netværke bliver der især mulighed for til sidst på dagen, hvor vi runder af med tapas og vin.

Men inden det får vi besøg af komikeren Huxi Bach, der med sit satiriske og skarpe samfundsblik vil rette skytset mod transportbranchen og roaste salen med sine betragtninger.

Kom og vær med ved Transportens Årsdag og lad os sammen forme fremtidens transport. Vi glæder os til at se jer på Børsen den 16. maj 2024!

Et mere detaljeret program følger, men sæt kryds i kalenderen allerede nu og tilmeld dig til Transportens Årsdag 2024.

Kontakt

Transport

Jesper Kronborg

Branchedirektør for Dansk Erhverv Transport
Medarbejderprofil
Kommunikation & Presse

Nadia Maja Bech

Journalist/kommunikationskonsulent