Dansk Erhverv: Gode elementer i finanslovsforslag, men fortsat behov for fokus på stram økonomisk kurs

Dansk Erhverv glæder sig over flere initiativer i regeringens finanslovforslag for 2025, som styrker dansk erhvervsliv. Samtidig opfordres der til, at politikerne fortsat har øje på en stram økonomisk kurs og behovet for flere hænder.  

Regeringen præsenterede fredag sit forslag til finansloven for 2025. En finanslov, hvor regeringen lægger op til at føre en ekspansiv finanspolitisk kurs i de kommende år.   

Hos Dansk Erhverv vækker regeringens ekspansive finanspolitiske kurs bekymring for en økonomisk overophedning, da det sker på et tidspunkt, hvor der i forvejen er høj vækst og en udpræget mangel på arbejdskraft.   

”Regeringen burde ret beset skrue ned for finanspolitikken i en tid med udpræget mangel på arbejdskraft. Men i stedet hælder regeringen mere benzin på bålet med øget offentligt forbrug. Det er glædeligt, at det lige nu går godt for dansk økonomi, men vi ved alle, at efter sommer kommer vinter, og vi skal også have råd til velfærd på den anden side af et folketingsvalg,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv. 

Konkret vil den førte finanspolitik bidrage til at løfte BNP-væksten med 0,5 procentpoint i 2025 og dermed isoleret øge kapacitetspresset i økonomien. 

Gode initiativer trods bekymring
Trods bekymringen for den anviste ekspansive finanspolitik, er der også ros og anerkendelse af flere initiativer i regeringens finanslovsforslag fra Dansk Erhverv. 

Det gælder særligt regeringens oplæg til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft ved hjælp af partnerskabsaftaler med Indien og Filippinerne, som skal afhjælpe manglen på arbejdskraft i sundhedssektoren. 

”Dansk Erhverv lancerede selv ideen om partnerskabsaftaler med lande uden for EU, så det er meget glædeligt, at regeringen nu aktivt går ind i det arbejde. Partnerskabsaftalerne bør dog udbredes til at omfatte områder, hvor private virksomheder oplever lige så store udfordringer med at rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft”

 siger Brian Mikkelsen. 

Samtidig kvitterer Dansk Erhverv for initiativerne i finanslovsforslaget om automatisk erhvervsrapportering, der vil lette byrderne virksomhederne væsentligt, samt for prioriteringen af et håndværker- og særligt servicefradrag, der vil skabe økonomisk incitament for danskerne til at bidrage til den grønne omstilling og hjælpe til at få løst opgaver i hjemmet.  

At regeringen med en række tiltag både vil styrke udbuddet af uddannelser i hele landet og løfte nogle af de mange unge, der i dag står på kanten af uddannelse og arbejdsmarkedet, vækker også glæde hos Dansk Erhverv.  

”Kloge hoveder og hænder er og bliver Danmarks vigtigste ressource, men alligevel står omkring hver femte i hver ungdomsårgang uden ungdomsuddannelse som 25-årige. Det er kritisk for den enkelte. Og det er ikke mindst kritisk i en situation med mangel på arbejdskraft i alle hjørner af samfundet. Erhvervslivet spiller en central rolle i at hjælp de unge med en god start på arbejdslivet, og Dansk Erhverv er klar til at trække i arbejdstøjet,” siger Brian Mikkelsen. 

Samtidig spiller civilsamfundet en afgørende rolle, når det handler om de mest udsatte borgere. Dansk Erhverv bakker op om, at regeringen nu afsætter midler til værdighedsområdet, og her er det afgørende, at civilsamfundet indtænkes som en del af løsningen.   

Mangel på arbejdskraft er stadig den vigtigste valuta 
Når regeringen vælger at føre en ekspansiv finanspolitik, hæfter Dansk Erhverv sig ved, hvor få initiativer, der er målrettet erhvervslivet. Et erhvervsliv, som skaber den vækst og velstand, der finansierer vores alles velfærd.  

”Vi står allerede i en situation med mangel på arbejdskraft, og vi ser ind i store demografiske udfordringer. Derfor er det helt afgørende, at erhvervslivet får de bedst mulige rammevilkår og adgang til kvalificeret arbejdskraft,” siger Brian Mikkelsen  

”Med regeringens finanslovsforslag er det forventningen, at antallet af offentligt ansatte stiger med 5.000 personer i 2025. Det er den helt forkerte udvikling. Vi har i forvejen et historisk højt niveau af antal administrative medarbejdere i den offentlige sektor. Og selvom regeringen lægger til at reducere med 1.000 administrative årsværk, er det langt fra nok. Antallet skal ned, så medarbejderne kan stå til rådighed for virksomhederne. Og så skal vi blive bedre til at løse opgaverne smartere og mere effektivt i den offentlige sektor,” siger Brian Mikkelsen.