Lavere grænse for modtagelse af kontanter vil have begrænset effekt

Dansk Erhverv bakker op om regeringens forslag om at sænke kontantforbudsgrænsen fra 20.000 kr. til 15.000 kr., men vurderer, at forlaget vil have en begrænset effekt i forhold til at forhindre hvidvask. En mulighed for at sige nej tak til 1.000-kronesedlen, vil i højere grad bidrage til formålet med udfasningen af sedlen og vil samtidig lette butikkerne for en ikke ubetydelig byrde.

Siden Nationalbanken den 30. november 2023 annoncerede at 1.000-kronesedlen vil blive udfaset, har butikkerne oplevet et massivt pres fra kunder, der vil af med sedlen. Flere butikker rapporterer, at de modtager op mod tre til fem gange så mange 1.000-kronesedler, som de gjorde før den 30. november 2023.

Butikkerne vil ikke være hvidvaskvekselcentral
Borgere, der er kommet lovligt til deres 1.000-kronesedler og som ligger inde med et mindre antal sedler, vil over de næste knapt halvanden år dels indsætte pengene i banken, og dels anvende sedlerne til indkøb i bl.a. detailhandlen – typisk til højværdi køb på over 500 kroner. Dette giver ikke anledning til væsentlige udfordringer for detailhandlen eller i forhold til hvidvask.

De personer, der derimod ikke er kommet lovligt i besiddelse af 1.000-kronesedlerne, vil have behov for at få vekslet disse sedler til sedler med en lavere denomination. Da dette ikke kan foregå via banken, vil det i stedet skulle ske via detailhandlen, hvor der nu i stor stil anvendes 1.000-kronsedler på en måde, der er atypisk fra den normale brug af den type seddel, hvilket indikerer et behov for at slippe af med sedlen - uden at skulle foretage et reelt køb. Dette foregår bl.a. ved, at der købes varer for meget lave beløb – også flere varer adskilt af en vareadskiller – hvor der betales for hver enkelt vare, som typisk koster mindre end 50 kr., med en 1.000-kroneseddel med henblik på at få byttepenge retur, der også efter maj 2025 vil være gyldige.

Det er derfor Dansk Erhvervs opfattelse, at forslaget om at sænke grænsen for kontantforbuddet kun vil have en begrænset effekt ift. at forhindre hvidvask – om den kriminelle skal gå fem eller syv gange i butikken for at veksle eller handle for 100.000 kroner er næppe afgørende. Derimod vil det have en effekt, hvis butikkerne kan afvise 1.000-kronesedlerne – fx for køb under 500 kroner, da dette i højere grad vil begrænse og besværliggøre de kriminelles mulighed for at få gangbare kontanter med en lavere denomination.

Konsekvenser for butikker og øvrige kunder
Den øgede brug af 1.000-kronesedlen i detailhandlen har medført et behov for, at butikkerne øger mængden af byttepenge betragteligt. Dette øger omkostninger for butikkerne - ligesom det øger risikoen for tyverier, indbrud og røverier. Desuden betyder det, at virksomhederne skal binde større kapital i likvider.

Da butikkerne - efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, desuden skal tage imod kontanter ved et flertal af åbne kasser (når butikkerne har flere kasser), og da butikkerne - ligeledes efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, skal kunne give kontanter tilbage, uanset hvilket beløb der købes for og hvilken seddel der betales med, betyder det således, at alle de kasser, der tager imod kontanter, skal øge kassebeholdningen betragteligt.

Når butikken løber tør for byttepenge, kan det for de øvrige kunder betyde, at de ikke kan foretage køb med kontanter, medmindre kunden har lige penge.

De øgede omkostninger til håndtering af 1.000-kronesedlen skal desuden hentes hjem via prissætningen på varerne.

Forslag til løsninger
Udfasningen af 1.000-kronesedlen bygger på en analyse, som viser, at der ikke er et behov for sedlen i detailhandlen. Da der ikke er et behov for sedlen, så er der heller ikke noget rationale i at fortsætte med at tvinge butikkerne til at tage imod sedlen det næste knapt halvandet år imens den udfases. 

Dansk Erhverv foreslår derfor, at det bliver frivilligt at modtage 1.000-kronesedlen frem til den er udfaset. Som det mindre i det mere, kan butikkerne således vælge at tage imod sedlen, når indkøbet overstiger fx 500 kroner.

En mulighed for at afvise store sedler, når der købes for små beløb, harmonerer i øvrigt med artikel 5 i EU-kommissionens forslag til regulering af Euroen som lovligt betalingsmiddel - udsendt den 28. juni 2023, hvoraf det bl.a. fremgår, at en legal grund til at afvise sedler med høj denomination bl.a. kan være, hvis værdien af sedlen er disproportional med værdien af det beløb, der skal betales. En yderligere legal grund til at afvise kontanter angives til at være, hvis der enten ikke er byttepenge i kassen eller hvis der som følge af udbetalingen af byttepenge ikke længere er tilstrækkeligt med byttepenge i kassen til at kunne gennemføre de normale daglige transaktioner.

Supplerende foreslår Dansk Erhverv, at butikken skal have mulighed for at tilbyde kunder at indsætte byttepenge på kundens bankkonto via kundens betalingskort. I dag er udgangspunktet, at indløserne ikke automatisk tilbyder denne mulighed, idet der som udgangspunkt skal have været foretaget en debitering via kortet, førend der kan foretages en kreditering. Dette skyldes hensynet til at forebygge hvidvask. Dette giver helt generelt anledning til udfordringer for detailhandlen – dvs. ikke alene som følge af udfasningen af 1.000-kronesedlen, men problemet er naturligvis forstærket i øjeblikket. Imidlertid må risikoen for hvidvask være begrænset så længe der er digitalt spor, hvorfor det må være muligt for indløserne at tilbyde denne mulighed.