Ny politisk aftale indgået om nulemissionszoner

Med en ny politisk aftale om nulemissionszoner får kommunerne mulighed for at forbyde benzin- og dieselkøretøjer i et afgrænset område. Aftalen skal sikre sundere og renere byer og fremskynde overgangen til især batterielektriske biler og lastbiler. Dansk Erhverv er positive over for initiativet, men understreger, at transportbranchen skal have tid til at omstille sig, og at realistiske alternativer for både borgere og erhvervsdrivende skal være på plads. 

Regeringen har sammen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet netop indgået en politisk aftale om nulemissionszoner, der åbner døren for fossilfri transport i danske byer. Aftalen giver alle landets kommuner mulighed for at etablere zoner, hvor der kun er adgang for fossilfrie køretøjer som f.eks. elektriske personbiler og lastbiler. Ifølge aftalen får hver kommune lov til at oprette én nulemissionszone. Dette skal ses som en indledende forsøgsordning, der skal evalueres efter tre år.

Fornuftige rammevilkår er altafgørende 
Som en central partner, og en af initiativtagerne til det grønne tværgående samarbejde, Green Mile-projektet, er Dansk Erhverv allerede på forkant med omstillingen af transporten i byerne. Ifølge Jesper Kronborg, branchedirektør for transport i Dansk Erhverv, er nulemissionszoner et af mange virkemidler, der kan fremme en grønnere transport i byerne, men det skal gøres på en balanceret måde, som tager hensyn til både borgere og erhvervsliv.  

Han er derfor også glad for, at aftalepartierne har sikret muligheder for undtagelser og dispensation for borgere og erhvervsdrivende. 
 
”Det er helt afgørende, at transportbranchen får de nødvendige rammevilkår og ikke mindst den nødvendige tid til at omstille sig - og, at beboere, turister, pendlere og de erhvervsdrivende har realistiske alternativer,” siger Jesper Kronborg.  

Den grønne omstilling er dyr og særligt for transportbranchen. Prisen for elektriske varevogne og lastbiler er stadig 2-3 gange dyrere end for benzin- og dieselkøretøjer. Der skal derfor være en realistisk indfasningsperiode, gode finansieringsmuligheder til grønne køretøjer i opstartsfasen og ikke mindst udrulning af ladeinfrastruktur, herunder et større fokus på etablering af depotladning hos virksomhederne. 

Nulemissionszoner bør være en del af en større plan 
Selvom nulemissionszoner er et positivt skridt mod renere luft og støj i byerne, må de ikke stå alene, påpeger Jesper Kronborg. Zonerne bør også kombineres med fremme af bæredygtige transportformer:  

”Alternativer som kollektiv transport, delemobilitet og cyklisme skal opprioriteres og indtænkes i kommunernes mobilitetsplaner i samspil med nulemissionszonerne. Udfordringen med trængsel i og omkring de store byer løses f.eks. ikke med et forbud mod benzinbiler. En elbil fylder lige så meget på vejen. Trængsel har store omkostninger for både transportbranchen og virksomheder, hvis medarbejdere sidder fast i trafikken,” siger Jesper Kronborg. 

Dansk Erhverv opfordrer desuden kraftigt til, at der kommer fornuftige og ensartede rammer på tværs af kommunerne, så det ikke ender med 98 forskellige modeller for nulemissionszoner. 

Aftalepartierne forventer at fremsætte lovforslaget i efteråret 2024 og vil efter tre år evaluere effekten af zonerne.  

Der lægges i aftalen op til at vælge imellem to forskellige typer af zoner: 1) En zone for persontrafik, f.eks. privatejede person- og varebiler, knallerter og motorcykler. 2) En zone for al trafik der omfatter persontrafik og erhvervskøretøjer som varebiler og lastbiler under 12 tons. Busser og lastbiler over 12 tons bliver ikke omfattet af nulemissionszonerne ifølge aftalen.