Gemt

Forhandlere af fiskeudstyr møder nye krav – se dem her

17. januar 2024

Indeholder de fiskeredskaber du producerer eller markedsfører plast? Så skal du nok helst læse videre her, for snart bliver du mødt af nye krav.

For virksomheder der gør dette, skal de registrere sig senest 1. juni 2024 hos Dansk Producentansvar, og efter 2025 én gang årligt indberette oplysninger til om fiskeredskaber, der indeholder plast, som producenten har markedsført i det forgangne år. Hvad du præcis skal registrere hos Dansk Producentansvar, (DPA), kan ses i bekendtgørelsen

Hvem er omfattet og hvad bliver kravene? 

Hvis du forhandler fiskeredskaber af plast, så anbefaler Dansk Erhverv, at man melder sig ind i den kollektive ordning, VANA, som kan hjælpe med at efterleve de krav og forpligtelser producentansvaret indebærer. Dansk Erhverv er en af stifterne af kollektivordningen, som er non-profit.

Den nye ordning indebærer at producenter, der har markedsført fiskeredskaber, der indeholder plast, efter den 31. december 2024, skal foranstalte tilbagetagning af fiskeredskaberne, når de bliver til affald, og afholde omkostningerne for affaldshåndteringen. Hvor meget du betaler afhænger af, hvordan det er designet og produceret. Er det for eksempel holdbart? Kan det nemt repareres? Er det nemt at genanvende? Jo mere miljørigtigt det er designet, jo mindre skal man betale.  

Høringsmøde 

Der afholdes høringsmøde d. 18. januar 2024 kl. 13-15 i Miljøministeriet på Frederiksholms Kanal 26, København. Der er mulighed for online deltagelse via Skype

 

Kontakt

Klima, energi og miljø

Andreas Hastrup Clemmensen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil