Gemt

Nye regler for udsendelsen af post. Hvad skal du gøre med dine gamle frimærker?

09. januar 2024

Dansk Erhverv har sammen med den øvrige branche kæmpet for denne liberalisering gennem længere tid og mener, at den nye postlov er et godt skridt i retning af yderligere liberalisering af sektoren, som er vigtigt for detailhandlen.


Den nye postlov trådte i kraft ved årsskiftet. Den medfører, at der nu skal inkluderes moms i prisen på frimærker købt til indenlandsk post. Der introduceres derfor to nye typer frimærker, som kan ses på nedenstående billede.

Frimærket med markeringen ’INDLAND’ er inklusive moms og er til indenlandske breve. Frimærket med markeringen ’UDLAND’ er uden moms og til udenlandske breve.

De nye regler for moms på indenlandsk post, der medfører en stigning i pris på udsendelse af et almindeligt brev, er en del af den nye postlov, som er et led i regeringens plan om at liberalisere postsektoren.

Hvad skal du gøre med dine gamle frimærker?

Den oprindelige meddelelse fra PostNord var, at frimærker udstedt før 1. januar 2024 ikke kunne returneres eller ombyttes. PostNord havde bedt Transportministeriet og SKAT om at finde en løsning, så danskerne kunne bruge deres tidligere indkøbte frimærker i en begrænset periode i 2024. Men dette var dengang ikke muligt.

Nu har PostNord dog fundet en løsning.

Fra årsskiftet, er det muligt at ombytte tidligere indkøbte frimærker. Med den ny ombytningsordning, der trådte i kraft den 8. januar 2024 og er gældende til den 30. januar 2024, kan gamle frimærker købt i 2022 og 2023 med en samlet værdi på mindst 120 kr., nu ombyttes mod et gebyr på 50 kr.

Frimærker købt før 2022 kan desværre ikke ombyttes, og er derfor ikke mulige at bruge på indenlandske breve men kan derimod godt bruges på udenlandske.

Kontakt

Transport

Jesper Højte Stenbæk

Fagchef for transport og infrastruktur
Medarbejderprofil
Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Medarbejderprofil