Bureaukratiske benspænd bremser Vejrø Resorts vilde planer: Det er uholdbart

Der er stor investeringslyst i hotelbranchen, men desværre siger de lovmæssige rammer som planloven og naturbeskyttelsesreglerne alt for ofte nej, når pengene, projekterne og den bæredygtig udvikling i kystområderne siger ja. Regeringens kommende landdistriktsudspil sidder med flere af nøglerne til at åbne for problematikken, mener Dansk Erhverv.  

Foto: Jens Ole Ambjerg, Vejrø Resort

Mere end en kvart milliard kroner.

Så mange penge er der blevet brugt på at udvikle Vejrø Resort, der blandt andet kan bryste sig af et unikt regenerativt landbrug med overnatningsfaciliteter, restaurant og adgang for lystsejlere.

Og selvom det er mange penge, så står Jens Ole Ambjerg, som er direktør for Vejrø Resort, klar til at investere yderligere for at udvikle øen og resortet, som drives ud fra et 100 procent bæredygtigt koncept. Der er bare et problem; øen er næsten komplet omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

"I forvejen kræver det betydelige ressourcer at skabe en grøn omstilling i højt tempo og derfor også både villighed og tålmodighed. Langsommelig sagsbehandling, bureaukratiske benspænd og lovgivningsmæssige rammer bremser mulighederne, villigheden og tålmodigheden, og det er uholdbart. På Vejrø ønsker vi at udvikle øen og investere yderligere i øens omstilling, men lige nu kan vi ikke gøre det i det tempo og den udstrækning, vi ønsker."

Lovgivningen begrænser investeringer og udviklingsmuligheder
Vejrø Resort er ikke alene om at ville foretage store investeringer for at forny og udvikle turismen i Danmark.

Godt 2 ud af 5 danske hoteller har i år planer om at øge deres investeringer i forhold til sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik. Andelen, der forventer stigende investering i 2024, er samtidig 34 procentpoint større end andelen, der forventer fald. Det er en markant udvikling i forhold til investeringslysten målt i 2023.

Hotellernes investeringer vedrører blandt andet materielle investeringer, fx maskiner og udstyr, land, bygninger og infrastruktur, samt immaterielle investeringer, fx udvikling og software. 10 pct. af hotellerne svarer, at de vil øge deres investeringer i kategorien land, bygninger og infrastruktur.

Dansk Erhverv kalder tallene for en bekræftelse af en investeringstrend, som både manifesterer sig i de store byer og i kyst- og landdistrikterne, men som ofte mødes af begrænsninger via lovgivningens arealregulering.

”Der ligger mange hotelprojekter på tegnebrættet rundt omkring, og mange hoteller prioriterer også ombygninger og renoveringer. Men vi hører også, at planlovens og naturbeskyttelsesreglernes mange bestemmelser og bureaukrati tager pusten fra mange gode projekter og investorer,” siger Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv.  

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), har tidligere på året meldt ud, at der er behov for at lempe planloven for at sætte fart på investeringer langs de danske kyster. Det er en udmelding som Dansk Erhverv bakker fuldt op om, og håber bliver en central del i Regeringens kommende landdistriktsudspil.

Dansk Erhverv mener, at udviklingsmulighederne langs kysterne og i landdistrikterne bør forbedres. Det skal ske både ved lovændringer og ved forbedringer i myndighedernes behandling af ansøgninger mv., herunder et styrket fokus på de muligheder for dispensation, der allerede ligger i lovgivningen, men som man ikke benytter sig af i tilstrækkelig grad.

”Der er stor både virke- og investeringslyst blandt virksomheder, investorer og developere, også uden for de store byer i Danmark, men de møder desværre barrierer i form af de lovgivningsmæssige rammer. Det er især arealreguleringen fra naturbeskyttelsesreglerne, planloven og campingreglementet, der giver problemer, men også den måde, som reglerne administreres på af myndighederne, volder problemer. Jeg ser en plantage af lavthængende frugter, der venter på at blive plukket, og som vil komme udviklingen i landdistrikterne til gode, hvis blot man har blik for dem. Nogle forbedringer vil naturligvis kræve politisk vilje og ændret lovgivning, mens der for andre ændringers vedkommende blot vil være tale om en justeret administrativ praksis, og det er jo både nemt og gratis.”, siger Lars Ramme Nielsen.