Højesteret: Fleksjobber blev ikke forskelsbehandlet, for hun søgte ikke jobbet

Højesteret har i en ny dom fastslået, at en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven i forbindelse med ansættelse som udgangspunkt forudsætter, at der er blevet ansøgt om en stilling hos en arbejdsgiver.

Beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven
Ifølge forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger i forbindelse med ansættelse. Hvis en ansøger til en ledig stilling kan påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at personen fx er blevet diskrimineret på grund af sit handicap, kan arbejdsgiveren – medmindre dette modbevises – blive pålagt at betale medarbejderen en godtgørelse. I praksis fastsættes godtgørelsen for et sådant afslag sædvanligvis til 25.000 kr.

Forskelsbehandlingsloven indeholder også forbud mod, at der i jobannoncer angives, at der til ansættelse ikke ønskes en person med fx handicap. Overtrædelse af forbuddet kan straffes med bøde.

Kort om sagen
En virksomhed slog en stilling som mystery shopper op på Jobnet. Der var i stillingsopslaget henvist til virksomheden hjemmeside, hvoraf det fremgik, at personer visiteret til fleksjob ikke kunne ansættes som mystery shoppere.

En person, som var tilkendt fleksjob, rettede kort efter henvendelse til virksomheden og spurgte, hvorfor personer i fleksjob ikke kunne blive mystery shoppere. Virksomheden svarede, at deres setup ikke var foreneligt med brug af fleksjobbere. Spørgsmålet var herefter, om personen, som var tilkendt fleksjob, havde ret til en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven for ulovlig diskrimination på grund af handicap.

Højesterets afgørelse
Højesteret udtalte, at en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven grundet diskrimination ved ansættelse som udgangspunkt forudsætter, at en person faktisk har søgt om ansættelse. Højesteret henviste til lovens forarbejder, hvoraf det fremgår, at overtrædelse af forbuddet mod at udelukke en bred gruppe i en annonce er sanktioneret med bødeansvar, fordi det ikke er muligt at tilkende en bred, udefineret kreds af lønmodtagere en godtgørelse. 

Højesteret lagde til grund, at personen, som var tilkendt fleksjob, ikke havde ansøgt om stillingen hos virksomheden. Det kunne ikke føre til andet resultat, at vedkommende havde sendt virksomheden en generel forespørgsel om, hvorfor de ikke ville ansætte personer visiteret til fleksjob.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom, hvorefter virksomheden blev frifundet for kravet om en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

Dansk Erhverv bemærker
Dansk Erhverv er tilfreds med, at Højesteret har fastslået, at en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven for diskrimination i forbindelse med ansættelse som udgangspunkt forudsætter, at den person, som rejser krav om en godtgørelse, har søgt om ansættelse hos en arbejdsgiver.

Dansk Erhverv anbefaler vores medlemmer at rette henvendelse, inden der træffes beslutning om ikke at ansætte en medarbejder, der potentielt kunne være handicappet efter forskelsbehandlingsloven.

Nyheden er baseret på Højesterets dom af 12. juni 2024 i sag nr. BS-62875/2023-HJR.