Vennetjeneste i 30 minutter var ulovlig arbejdskraft og kostede dyrt

Højesteret har i en principiel sag afgjort, at det var ulovlig arbejdskraft, da en udlænding, der ikke havde arbejdstilladelse i Danmark, som en vennetjeneste hjalp en cykelhandler i 30 minutter med at bære cykler fra en lastbil til cykelhandlerens forretning. Bøden blev fastsat til 10.000 kr.

Hvad siger reglerne?
Efter udlændingeloven må en erhvervsdrivende ikke beskæftige en udenlandsk medarbejder, hvis den pågældende ikke har en arbejdstilladelse, eller hvis beskæftigelsen er i strid med arbejdstilladelsens betingelser. Lovens strafansvar forudsætter, at den erhvervsdrivende har handlet forsætligt eller uagtsomt. Straframmen er bøde eller fængsel afhængig af sagens omstændigheder og grovheden af overtrædelsen.

Sagen kort
En cykelhandler havde inviteret en udenlandsk ven, der ikke var ansat, til morgenmad i sin cykelforretning. Aftenen før morgenmaden havde cykelhandleren spurgt vennen, om han kunne hjælpe cykelhandleren og medarbejderne i en halv time med en stor leverance af cykler, der skulle bæres fra en lastbil og ind i cykelforretningen.

Den udenlandske ven var iransk statsborger og afvist asylansøger i Danmark, og han havde derfor ikke en gyldig arbejdstilladelse eller dansk personnummer.

Politiet dukkede op, da medarbejderne og vennen var i gang med at bære cykler fra lastbilen ind i cykelforretningen, og den udenlandske ven blev anholdt, da de konstaterede, at han udførte ulovligt arbejde.

Det blev oplyst under sagen, at det var første gang, at den udenlandske ven havde hjulpet cykelhandleren, og at vennen ikke modtog løn, da det var normalt med vennetjenester i deres kultur. Det blev også oplyst, at cykelhandleren godt vidste, at vennen havde søgt asyl, og at han ikke måtte arbejde i Danmark.

I byretten blev cykelhandleren frifundet, da dommeren fandt, at den udenlandske ven ikke var ansat hos cykelhandleren og ikke modtog løn for vennetjenesten. I landsretten blev cykelhandleren fundet skyldig i at have overtrådt udlændingeloven under skærpende omstændigheder. Landsretten lagde vægt på, at vennetjenesten reelt var arbejde, og at cykelhandleren havde tilsigtet en økonomisk fordel ved at beskæftige den udenlandske ven uden arbejdstilladelse. Landsretten fastsatte straffen til en bøde på 25.000 kr.

Herefter blev sagen indbragt for Højesteret.

Højesterets afgørelse
Højesteret lagde indledningsvist til grund, at ”beskæftigelse” i udlændingelovens forstand skulle afgrænses bredt, så det både omfatter lønnet og ulønnet arbejde for en erhvervsdrivende. Højesteret lagde desuden til grund, at det var uden betydning for loven, om der forelå en ansættelsesaftale, og om arbejdet var varigt, midlertidigt eller enkeltstående.

Højesteret fandt, at den udenlandske ven havde hjulpet den erhvervsdrivende cykelhandler med at bære cykler ind uden løn, og at cykelhandleren derfor forsætligt og med tilsigtet økonomisk fordel som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed havde overtrådt udlændingeloven.

Højesteret fandt dog, at der alene var en enkeltstående overtrædelse af meget kort varighed, hvorfor den økonomiske fordel måtte antages at have været ubetydelig, og bøden blev derfor fastsat til 10.000 kr.

Dansk Erhverv bemærker
Dommen viser, at en arbejdsgiver altid bør undersøge, om en person med udenlandsk baggrund har lov til at arbejde i Danmark. Her kan der fx sikres kopi af personens pas og arbejdstilladelse for at afdække, om personen må arbejde i Danmark. Dette gælder også enkeltstående arbejde af helt kortvarig karakter, hvor den udenlandske person ikke formelt ansættes.

Højesteret har ved dommen udvidet dækningsområdet for, hvornår man anses for at være beskæftiget af en arbejdsgiver i relation til udlændingeloven. Bødens størrelse er i overensstemmelse med retspraksis i tidligere sager om ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft, der sædvanligvis opgøres pr. ulovligt beskæftiget person pr. måned.

Dansk Erhverv anbefaler, at medlemsvirksomhederne kontakter os, hvis der er spørgsmål til udenlandske medarbejdere og arbejdstilladelser.

Nyheden er baseret på Højesterets dom af 3. juni 2024 i sag 114/2023.