Aftale om klimakrav til nye bygninger: Gode takter, men stort potentiale for mere ambitiøse krav

Det er positivt, at der nu er kommet en afklaring på klimakrav til nybyggeri fra 2025. Men den samlede plan for 2025 – 2029 er ikke tilstrækkelig til at gøre byggeriet bæredygtigt på længere sigt. Dansk Erhverv og stor del af bygge- og anlægsbranchen er klar til at gå mere ambitiøst til værks.

”Nu er der skabt klare overordnede rammer for nybyggeri fra 2025. Det betyder, at planlægningen af nye byggeprojekter kan indarbejde de nye klimakrav tidligt i processen,” udtaler Henrik Teglgaard Lund, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv havde gerne set endnu mere ambitiøse klimakrav med en grænseværdi på 5,8kg CO2e/m2/år for nybyggeri, som kan sikre bæredygtigt byggeri inden for Paris-aftalens målsætninger, og som også er anbefalingen fra Reduction Roadmap-initiativet, som Dansk Erhverv har tilsluttet sig. I den politiske aftale er grænseværdien landet på 7,1.

”Vi må bare fortsætte og udbygge den indsats, der er skabt på initiativ af Reduction Roadmap. Og vi vil lægge op til et endnu tættere samarbejde med de mange virksomheder og organisationer fra branchen, det har bakket op om en ambitiøs politik på dette område,” siger Henrik Teglgaard Lund.

Dansk Erhverv vil i de kommende måneder bidrage aktivt og konstruktivt til den praktiske implementering af de nye klimakrav og til den gennemgang og forenkling af bygningsreglementet, der er lagt op til.

”Vi vil ikke mindst have stort fokus på, at bygningsreglementet skal tilgodese brug af nye klima- og ressourcevenlige byggematerialer – såvel genbrugsmaterialer som biobaserede materialer og materialer baseret på genanvendte ressourcer. Det er godt at se, at der lægges op til en række ændringer, der skal gøre det mere attraktivt at renovere og transformere bygninger, i stedet for at rive ned og bygge nyt. Det kan være med til at skabe en væsentlig mindre samlet klimabelastning fra bygninger, og vil samtidig skabe udgangspunkt for nye arkitektoniske muligheder,” siger Henrik Teglgaard Lund.

Det er positivt at:

• der er kommet differentiering mellem bygningstyper, så der tages hensyn til, hvor det er nemmest at reducere klimabelastningen.
• der er taget hensyn til etageboliger og i særlig grad almene boliger i forhold til fastlæggelse af klimakrav og evt. mulighed for et lidt større maksimumbeløb pr. m2.
• der er kommet flere bygningstyper med, blandt andet større opvarmede bygninger.
• udledninger fra transport af byggematerialer samt fra materiel og maskiner på byggepladsen regnes med. Nu skal det blot implementeres smidigt og enkelt.
• reglerne først træder i kraft for projekter, der søger byggetilladelse fra medio 2025, så det er tid til  at tilpasse byggeprojekterne.
• kommuner får mulighed for at stoppe nedrivninger og på længere sigt lægge en afgift på nedrivninger, for dermed at skabe incitament til at renovere/transformere eksisterende bygninger.
• den frivillige lavemissionsklasse får mere ambitiøse CO2-kriterier. Mange bygherrer vil formentlig vælge at følge disse kriterier.
• bygningsreglementet vil blive gennemgået og forenklet allerede inden ikrafttræden i 2025.
• at der nu er fokus på de forbrugsbaserede – altså de globale – udledninger af CO2.

 

Der er fortsat et stort potentiale for:

• mere ambitiøse klimakrav fra 2028 og 2029, så vi kommer til at bygge i overensstemmelse med Paris-aftalen.
• at stille krav til renovering, men det skal gøres på en måde, så det er attraktivt at renovere i stedet for at rive ned og bygge nyt.
• at mindre lejligheder får en særstatus, når der forhåbentlig kommer mere ambitiøse krav fra 2028. Det kan være i form af en graduering af klimakrav efter lejlighedsstørrelse.
• at landbrugets drifts- og avlsbygninger omfattes af klimakrav.
• at tilbygninger ned til 50 m2 omfattes med realistiske klimakrav.
• at store sommerhuse bliver omfattet af samme klimakrav pr. m2 som mindre sommerhuse.