Dansk Erhverv: Aftalerne på socialområdet risikerer at sætte systemet før borgeren

Regeringens nye aftaler på socialområdet skaber grobund for en kommunalisering af det specialiserede socialområde og det vækker bekymring hos Dansk Erhverv.

Kommentar af Tony Bech, branchedirektør for Velfærd & Samfund i Dansk Erhverv

Regeringen har for nylig landet en række aftaler på socialområdet heriblandt rammeaftalen på handicapområdet og delaftalen mellem regeringen og KL op mod den endelige aftale om kommunernes økonomi for 2025. Af delaftalen mellem regeringen og KL, kan det udledes, at behovet for kommunal styrbarhed er blevet til en af prioritering af kommunale tilbud, samtidig med, at der i begge aftaler er en undertone af besparelser. Dette er tilsammen dybt bekymrende og kan potentielt lede til en forringelse i borgernes velfærd.

Regeringen indgik en rammeaftale med Radikale, K og LA med reference til drøftelserne i ministerens nedsatte forum ”Sammen om Handicap”. Rammeaftalen indeholder en række fornuftige initiativer heriblandt indførelsen af en specialeplan.

Det er dog bekymrende, at der i aftalen lægges op til at koble en taksmodel på specialplanen. Det skyldes at grundlaget for at udvikle en takstmodel ikke er på plads. Det kræver fuld transparens i alle udgifter og det er ikke tilfældet på socialområdet i dag. Her er der fortsat ikke gennemsigtighed om kommunernes egne langsigtede udgifter til etablering af tilbud, løbende vedligehold og f.eks. brug af vikarer. Af den årsag bør en takstmodel ikke udelukkende være baseret på de kommunale takster, da alle udgifter forbundet med at drive et tilbud således ikke vil være inkluderet.

Der er altså ikke et reelt sammenligningsgrundlag mellem de offentlige og private tilbud og hvis regeringen ønsker at indføre en indføre en 0 pct. Merudgift, i tilfælde af at en borger ønsker at vælge et alternativt tilbud, så kan dette først implementeres, når muligheden for prissammenligning er på plads. Dansk Erhverv er derfor bekymret for, om man risikerer at afvikle højt specialiserede indsatser, som borgere i dag er glade for uden at have det fulde billede af, hvad der driver udgifterne.

Det er derfor helt centralt, at de ikke-offentlige aktører tænkes med ind, når der skal fastsættes en taksmodel, så alle omkostninger for både offentlige og ikke-offentlige tilbud medregnes. Derudover bliver det helt centralt, i hvilken rækkefælge elementer bliver implementeret. For det er uhyre afgørende at få grundlaget på plads inden der træffes strukturelle beslutninger. Dette gælder bl.a. at der ikke bør træffes beslutning om de særligt dyre enkeltsager, før der udvikles en takstmodel.

Fra Dansk Erhvervs side har vi dog en klar forventning om at blive inddraget i processen om udviklingen af en takstmodel.

Efter rammeaftalen indgik regeringen en delaftale med KL som led i økonomiaftalen for 2025, hvor der bygges videre på anbefalingerne fra Tranæs-udvalget. Den aftale bekymrer, da det bl.a. fremgår at den kommunale botilbudskapacitet for borgere med særligt komplekse og udadreagerende adfærd skal udvides betragteligt.

Herudover bygger aftalen videre på aftalen om at udvikle en takstmodel. Aftalen betyder potentielt at ejerskabsform får forrang overfor kvalitet og det er yderst problematisk, når der fortsat er et behov for at fastlagt viden og data, om kvalitet, effekt og økonomi på området.

For at sikre borgerne den bedst mulige hjælp, kræver det at videns- og datagrundlaget er på plads, før man kan træffe beslutninger om omstruktureringer og økonomiske prioriteringer.

I Dansk Erhverv vurderer vi, at aftalen i sidste ende kan medføre en frisættelse af kommunen fremfor borgeren og det er den forkerte vej at gå. I stedet bør man anerkende den kvalitet og faglighed, der er hos de mange private og selvejende aktører på det specialiserede socialområde og sikre rammerne for det gode samarbejde og sikre borgerne den bedste velfærd.